Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

Pedrazolli styrker sig med Finn Holmquist

  • Finn Holmquist er nu salgsdirektør ved Pedrazolli.

3. juni 2024, kl. 15:44 

Italienske Pedrazolli har valgt at styrke sin salgsorganisation, og har tilknyttet Finn Holmquist i en stilling som salgsdirektør i virksomheden, hvor han dels vil arbejde fra hjemadressen i det vestsjællandske og naturligt også ved hovedsædet i Bassano del Grappa.


Rørbukkemaskinproducenten Pedrazolli, der er en division i ligeledes italienske CML International S.p.A., fremstiller CNC-rørbukkemaskiner ved værket i Bassano del Grappa, hvor firmaet har haft omdrejningspunkt tilbage fra etableringen i 1948, hvor de første manuelle rørbukkeløsninger var producentens udgangspunkt.

Særligt i tiden med NC- og siden CNC-styringer igennem 1990´erne og de første år i 00'erne vandt man markedsandele på det globale marked, men i forlængelse af finanskrisen blev ejerne udfordret. I 2018 blev Pedrazolli så en del af CML International, og der er siden iværksat en vækstplan, som i de kommende år involverer stadig større global tilstedeværelse. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Og det er i den forbindelse, at man har valgt at ansætte danske Finn Holmquist, der således skal operere og understøtte salgsafdelingen Worldwide. Helt tilbage fra sin tid ved det daværende Bornefeldt ApS og siden i eget regi i senest Maskingruppen A/S har Finn Holmquist opereret inden for rørbukningsområdet, og således har han et indgående kendskab til Pedrazollis program såvel som kundeunderlag i Danmark såvel som fulgt producenten på messer rundt i verden igennem tre årtier førend tilknytningen.

I dagligdagen er udgangspunktet dels hjemmekontoret i det vestsjællandske samt ved det italienske hovedsæde. Det meste af tiden er det imidlertid ude ved eksisterende såvel som potentielle kunder, at Finn Holmquist primært vil prioritere at være.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 

 

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik