
21. maj 2024, kl. 12:58
Seco Management Group, der ledes af den danske President Stefan Steenstrup, har fået tilgang af Clara Smith, der er blevet udnævnt til Vice President Strategy & Transformation.
Clara Smith kommer fra en stilling som Group Head of Market Strategy ved Hitachi Rail, hvor hun havde en central rolle i udformningen af den globale markeds- og driftsstrategi på tværs af regioner og forretningsområder, herunder organisk og uorganisk vækst, fremhævede det.
I sin rolle som Vice President Strategy & Transformation skal hun være med til at sætte den strategiske retning for selskabet og drive overordnede virksomhedsforbedringer og øget effektivitet gennem tværgående samarbejde.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Hun skal også lede strategiudførelsen og foretage strategisk forretningsplanlægning, samt M&A-relaterede aktiviteter. Derudover vil hun lede identifikation og udvikling af nye forretningsmuligheder, herunder strategiske partnerskaber.
Overordnet ønsker virksomheden at styrke den aktuelle driftsmodel gennem digitalisering, nyopkøb og optimering for at sikre fundamentet for yderligere vækst i omsætningen, konstateres det.
Seco, som har hovedkvarter i Fagersta i Sverige og er repræsenteret i over 75 lande, er en global leverandør af løsninger til spåntagende bearbejdning herunder fræsning, drejning, boring og gevindskæring samt stationære værktøjer og værktøjssystemer.
Virksomhedens danske salgsselskab har hjemme i Brøndby.