Teknovation Logo
robot

 
  • virksomhederne så begynde at tænke mere strategisk i forhold til den del,” siger Marianne Roed Jakobsen.

12. marts 2024, kl. 10:14 

VANA: God idé at se på emballagematerialerne

Selv om der er usikkerhed omkring hvorledes producentansvaret på emballage 1. juli næste år rammer, når det bliver en realitet for landets virksomheder, er der gode grunde til at se på emballagematerialerne allerede nu, opfordrer VANA's administrerende direktør Marianne Roed Jakobsen.


1. juli 2025 træder producentansvaret i kraft for virksomhedernes emballage. Medmindre virksomhederne selv ønsker at stå for at indsamle, sortere og sikre en genanvendelse af deres emballage, kan de vælge at flytte opgaven ud til en kollektivordning som så påtager sig ansvaret. Uanset hvad vil producentansvaret medføre betydelige omkostninger for de berørte virksomheder.

”Eksperter har estimeret, at det – som følge af øgede omkostninger for virksomhederne - kan give en stigning i detailsalgspriserne på cirka 2 procent. Det er set over en bred kam på tværs af alle brancher i Danmark, og det vil selvfølgelig variere fra branche til branche i forhold til, hvordan omkostningerne kommer til at fordele sig mellem virksomheder, grossister og kunder," siger Marianne Roed Jakobsen, som er direktør i kollektivordningen VANA, der er etableret af DI, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv og DagSam.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Kollektivordningen har allerede mange af landets største produktionsvirksomheder som medlemmer, eksempelvis Arla og Danish Crown. Siden etableringen i 2021 har VANA desuden oparbejdet en bred vifte af udenlandske samarbejder, som gør, at danske virksomheder også kan få løst deres producentansvar i deres eksportmarkeder.

Marianne Roed Jakobsen påpeger, at de 2 procent er et gennemsnit, og at der er brancher, som vil erfare endnu større udfordringer, mens andre vil gå mere fri. De drivende faktorer i emballageomkostningerne - forbundet med producentansvaret på emballage - bliver mængde og emballagetype:

”Vi ved allerede, at nogle typer emballagemateriale bliver dyrere end andre, og at der skal afregnes per forbrugt ton. Så de små og mellemstore virksomheder kan allerede med fordel begynde at kigge på, hvordan de kan nedbringe deres emballagemængder. Senere, når vi ved mere om, hvordan priserne på de forskellige emballagetyper bliver, kan virksomhederne så begynde at tænke mere strategisk i forhold til den del,” siger Marianne Roed Jakobsen.

Der er allerede blevet indført et producentansvar på emballage i de øvrige europæiske lande. Her har udviklingen været, at papir og pap er blevet billigere at forbruge end plast.    


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 

   

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik