Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

Live-bearbejdning i Hedensted i uge 17

  • 24. og 25. april er der Live-bearbejdning i showroomet hos Flextek i Hedensted, hvor maskinleverandøren sammen med Hoffmann inviterer til ”Spåntagning & Maskindemonstration”, med blandt andet Okumas opdaterede design, og OSP-P500-styring i fokus.

23. februar 2024, kl. 08:26 

I de kommende uger intensiverer Flextek A/S forberedelserne frem mod forårets åbent hus-arrangement den 24. og 25. april. Sammen med Hoffmann Group har firmaet sammensat et spændende program med inspirerende live-demonstrationer når der kaldes til ”Spåntagning & Maskindemonstration”, begge dagen klokken 9 til 16.


Der er p.t. CNC-maskiner på vej ind fra både nær og fjern til showroomet i Hedensted, meddeler Flextek, som den 24. og 25. april ser frem til at slå dørene op for forårets åbent hus-event, der holdes sammen med Hoffmann Group.

Fra japanske Okuma er en af de store tilføjelser den seneste OSP-P500 CNC-styring, som kommer på de fleste af producentens maskiner fra årets start, og således også vil indgå i programmet, når åbent hus-eventet løber af stablen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Blandt andet vises styringen på et Okuma Multus B300IIW-Multitaskingcenter, som i år også leveres i et opdateret design og med de seneste features, som blandt andet CNC-styringen. Maskinen planlægges anvendt til Live-bearbejdning med såkaldt Hyper Surface-teknologi i fokus de to dage i april.

Der bliver også bearbejdning ved en Okuma CNC-drejebænk model LB3000EXIII MYC 950, med OSP-P500L-styirng, hvor det vil blive understreget, hvor enkelt aksler kan bearbejdes, ligesom der skal vises ”Flat Turning” på maskinen, understreger Flextek.

I fokus ventes også et Okuma Genos M560V-5AX-center at komme. Det er Okumas storebroder til Genos M460-5AX, og den vises i seneste design og med OSP-P500M CNC-styring. Ved demonstrationerne vil Hyper Surface-teknologien også her være i højsædet, så man ved selvsyn kan se maskinen fjerne spån effektivt.

Genos-centret vises i en celleopstilling med en 180 kilogram Yaskawa robot, som en samlet celle, der skal understrege hvor enkelt en kørende robotcelle kan se ud, hvordan automatisering kan gøres simpelt, fremhæver Flextek.

Blandt demonstrationerne vil også være en Star CNC-langdrejeopstilling, baseret på den japanske producents SR38B-model, hvor der vil blive demonstreret kraftig langdrejning på SR38B, der kan dreje helt op til diameter 40 millimeter stang, og i Hedensted vil blive vist til kraftig B-akse-bearbejdning.

Desuden bydes på YCM-maskine i de seneste designs og Flextek vil være beredvilligt til stede omkring det øvrige maskinprogram løbende begge dage også, understreges det.

Fra både Hoffmann og Flextek samt øvrige medudstillere byder de to dage desuden på gode muligheder for at møde de respektive leverandørers specialister ved opstillingerne, fremhæver firmaerne og det eneste man skal gøre er derfor at forhåndsregistrere sig, med angivelse af hvilken dag, som passer bedst, for at sikre sig hurtig adgang når dørene slåes op.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 

 

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik