Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

DMU 60 eVo Linear til Flexofold ApS

  • Her ankommer DMU 60eVo Linear-maskinen til produktionsfaciliteterne i Vejle.

16. februar 2024, kl. 08:38 

Den danske udvikler og producent af foldepropeller Flexofold har taget næste skridt i udviklingen af produktionen med investeringen i et fuldt fem-akset DMU 60 eVo Linear-bearbejdningscenter fra DMG MORI.


Investeringen i DMU 60 eVo Linear-maskinen hos Flexofold ApS sker som erstatning for et 17 år gammelt CNC-bearbejdningscenter.

Vejlevirksomheden fremhæver blandt andet tilkomsten af avanceret software med investeringen, der vil løfte produktion til et nyt niveau.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Konkret bliver det nu muligt at simulere CNC-programmer til fremstillingen af propelvingerne blandt andre forbedringer med maskinen, fremhæves det.

Firmaet blev etableret i 1992, og 2017 blev det opkøbt af motorproducenten Yanmar Marine, der er en af de mest specialiserede og største producenter af foldepropeller til sejlbåde.

Flexofold-medarbejderne opererer dog stadig fra fabrikken i Danmark med henblik på at bevare fabrikatets egen brandidentitet.

På produktionssiden efterstræbes anvendelse af det seneste CNC-udstyr og robotteknologi, og på grund af et fleksibelt produktionsapparat, kan firmaet producere og sende produkter til hele verden indenfor få dage, påpeges det.

Propellerne sælges direkte til bådebyggere samt private bådejere verden over.

Det installerede fem-aksede CNC-bearbejdningscenter er ud over brugen hos Flexofold ApS også et populært valg for værktøjsmagere. Se en video, der demonsterer maskinens facetter, her.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 

 

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik