Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

Så er 2024 for alvor godt i gang

  • Årets første Live-demonstration vistes på storskærmen onsdag formiddag. Igen torsdag er der mulighed for at opleve Mazak-maskiner i drift med løsninger fra årets medudstillere i Middelfart.

31. januar 2024, kl. 17:28 

Sammen med medarrangørerne har Mazak Danmark onsdag indledt årets nytårskur i domicilet i Middelfart, med flot rykind fra hele landet. Programmet gentages torsdag den 1. februar.


Sammen med AVN Teknik, Coromant, Esprit Nordic, JR Tool, Nordic, NTI, OK/Rhenus Lub og QRS har Mazak Danmark onsdag indledt årets nytårskur i domicilet i Middelfart. Eventet, der løber over både onsdag og torsdag, var fra start velbesøgt, med kunder fra stort set hele landet samlet om eventets Live-demonstrationer.

Efter velkomst var der først introduktion til dagens første bearbejdningseksempel, som foregik ved det fem-aksede CV5-500 hvor AVN Teknik demonstrerede Walters løsninger til fræsning, og desuden slog et slag for et af de senest tilføjede produkter i programmet, amerikanske Mates opspændingsløsninger, som på dagen var repræsenteret ved belgiske Patrick Vandeputte. NTI har stået for Cam-programmeringen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Herefter fulgte et indlæg ved JR Tools Kaare Blak, som understøttedes af en Live-bearbejdning på en QT250 CNC-drejebænk, og var understøttet af Esprit Nordic på Cam-siden.

Kaare Blak slog her blandt andet et slag for Horns stikværktøj med den aktuelt frigivede KR-geometri for højere ydeevne, ikke mindst ved høje belastninger under trochoidaldrejning takket være dets gode spånstyring korte spån og dermed øget processikkerhed.

Næste bearbejdningseksempel var Sandvik Coromant, der tog opstilling ved et Mazaks HCN-5000 Neo, hvor Nordic demonstrerede 3nine-filtrering. Her viste Cormant nogle af de seneste spåntagende værktøjsløsninger i produktprogrammet ligesom QRS var til stede med de mulige automatiseringsmuligheder.

Hertil kunne man besigtige showroomets i alt otte Mazak-maskiner og to af Selected Car Groups unikke biler; en Lamborghini Huracán Super Trofeo Evo 2 og en Porsche 911 Carrera 4 GTS 3,0 Cabriolet PDK samt naturligt orientere sig hos Mazaks tilstedeværende såvel som striben af medudstillere, der hver især havde et område for uddybende dialog.

OK/Rhenus Lub sluttede dagen af med indlægget: "Producer mere for mindre". Og torsdag gentages programmet, dog forventligt i den oprindelige programsatte orden.

For at deltage den 1. februar skal man være forhåndstilmeldt. Det kan ske, ved at klikke på lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 

 

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik