www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
29. januar 2024, kl. 06:56
ECM Industries A/S meddeler, at i forbindelse med at koncernens spåntagende afdeling flytter til større lokaler i Kolding er Torben Lykke Pedersen hentet til stillingen som produktionschef for ECM Machining.
Torben Lykke Pedersen, 50 år og bosat i Horsens, der medbringer en omfattende baggrund inden for CNC-værkstøjsmaskiner og produktionsoptimering er tilknyttet til rollen som produktionschef ved ECM Machining. Med uddannelse som værktøjsmager og senere som produktionsingeniør har han opnået erfaring inden for service, salg og ledelse hos virksomheder som Nordmark Production, Flextek og senest Duroc Machine Tool Danmark.
I sin rolle som Produktionschef hos ECM Machining vil Torben Lykke Pedersen have optimering og standardisering af spåntagende processer i fokus. Han har til opgave at styrke virksomhedens position ved at implementere effektive metoder og processer, der sikrer produktionens kvalitet, med særlig vægt på uddannelse af industriteknikerlærlinge, en indsats der udbygges yderligere af virksomhedens lærlinges deltagelse i DM I SkillsDenmark - DM i Skills - og senest ved EuroSkills, fremhæver koncernen.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
CEO Bjarne Poulsen udtaler i forbindelse til tilknytningen af Torben Lykke Pedersen:
"Vi ser frem til et spændende kapitel med Torben Lykke Pedersen som leder af ECM Machining, og er overbeviste om, at hans bidrag vil styrke koncernens position som en innovativ og pålidelig aktør inden for præcisionsbearbejdning".