Teknovation Logo




www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

Fremhæver store fremskridt med CELOS X

  • Indholdet af CELOS X-styringsversionen bliver tilgængeligt i næsten samme omfang på alle tilbudte CNC-styringsversioner, fremhæver DMG MORI.

24. januar 2024, kl. 16:08 

Omkring ti år efter lanceringen af dét, DMG MORI betegner som verdens første app-baserede maskinstyringssystem, er producenten klar til at tage digitaliseringen til næste niveau. Denne gang sker det endnu mere dybtgående og omfattende med CELOS version X, påpeger maskinproducenten.


Godt et årti. Så længe siden er det nu at det app-baserede maskinstyringssystem CELOS blev lanceret, fremhæver DMG MORI.

I forbindelse med årets igangværende husudstilling i sydtyske Pfronten (der varer til og med den 2. februar) har maskinproducenten lagt an til dét, der betegnes som en 'endnu mere dybtgående og omfattende' forandring på styringssiden med lanceringen af X-versionen af systemet.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


CELOS X består af et økosystem med et omfattende og konstant voksende sortiment af digitale produkter og applikationer samt databaserede tjenester.

Endvidere fremhæves en hidtil uset ensartethed på tværs af alle DMG MORI CNC-styringsvarianter med en opbygning baseret på de to komponenter Xperience og Xchange.

Xperience byder på den direkte brugerinteraktion med applikationer og softwaresystemer, og den cloud-baserede Xchange-platform tilbyder et centraliseret og sikkert datarum til end-to-end integration af systemerne på fabriksgulvet, fremhæves det.

Blandt andet er ønsket at muliggøre tovejsintegrering af data fra produktionen i virksomhedens IT-afdeling - og i fremtiden - skabe en åben og sikker udveksling af data med partnere i værdikæden såvle som inden for globale værdiskabelsesnetværk.

Alt i alt er CELOS X-versionen en central komponent i producentens omfattende Machining Transformation (MX) ambitioner, der vil resultere i en positiv indvirkning på produktivitet, kvalitet, omkostninger, arbejdsforhold og fleksibilitet og fremmer produktionens miljømæssige bæredygtighed, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 

 

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik