Teknovation Logo
robot

 
  • 2023 har været et godt år for Metrologic, konstaterer administrerende direktør Jørgen Meinertz, der også tager sig af blandt andet SPC-kurserne både ude ved bruger-virksomhederne, og i undervisningsfaciliteterne ved Hørsholm-firmaet.

19. januar 2024, kl. 16:54 

Rekordstor Q-Das-ordre til Metrologic

teknovationNr. 1 - 2024   Q-Das-salget, der primært består af licenser til softwaren inden for Statistical Process Control, SPC, rundede sidste år cirka tre millioner kroner, hvoraf en enkelt kunde alene lagde en ordre på cirka 1 million, hvilket er den største enkeltordre til dato hos Metrologic ApS.


Hørsholm-baserede Metrologic har travlt med at betjene kunderne i Danmark og Sverige med Q-Das dataopsamlings- og SPC-løsninger. Ikke mindst i 2023, hvor rigtigt mange har fået øjnene op for at bruge de opsamlede data, og faktisk også kigge tilbage, og lære af data længere tilbage.

Således blev der i 2023 sat en rekord for enkeltordre på softwareløsningen, da en større svensk produktionsvirksomhed bestilte Q-Das og tilhørende undervisning for samlet cirka 1 millioner kroner, fortæller en tilfreds administrerende direktør Jørgen Meinertz i det aktuelle Teknovation - nr. 1/2023: 

”Danske og svenske virksomheder har virkeligt fået øjnene op for dataopsamling og SPC, og herunder brugen af deres måleresultater i produktionen. I dag er det ikke nok blot at samle data op, vi skal også bruge de opsamlede data. Det kan eksempelvis være til at reducere spild, da spild koster mange penge og forlænger produktionstiden unødvendigt,” siger Jørgen Meinertz, og fortsætter:

”Et godt eksempel fra vores svenske nabo, og en af Sveriges største produktionsvirksomheder som har investeret over 1 millioner i Q-Das i 2023, og her har reduceret deres spild med imponerende 66 procent på under tre måneder i en produktionslinje”. 

Læs hele artiklen i Teknovation 1/2024 i onlineversion ved at klikke på lænken her.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 

   

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik