Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

Velbesøgt Amada-event trods vintervejret

  • Der var stor interesse for at se Danmarkspremieren på Ventis-fiberlasermodel 3015 AJ på seks kiloWatt med LBC.

18. januar 2024, kl. 15:32 

Onsdag og torsdag har været et par velbesøgte dage i forbindelse med åbningen af Amada Danmarks netop opførte domicil i Horsens. Omkring 150 gæster trodsede vinterstormen.


På trods af snestorm og medfølgende forhindringer fra vejrguderne midt i januar lykkedes det Amada Danmark at gennemføre åbningen af virksomhedens netop opførte større domicil.

Omkring 150 branchefolk havde tilmeldt sig arrangementet, der forløb over to dage, og bød på præsentationer af en række af de seneste teknologier fra den japanske pladebearbejdningsspecialist inden for både revolverstansning, bukning og laserskæring.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Som prikken over i’et var der ved arrangementet Danmarkspremiere på producentens seneste Ventis-fiberlasermode l3015AJ, der nu kan fås med seks kiloWatt og med Locus Beam Control, LBC. Det er en model Amada Danmark-folkene påpeger passer rigtig godt til det danske marked.

Over halvdelen af ordrerne på lasersiden går i dag hertil (hidtil med fire kiloWatt-modellen), fremhævedes det.

Ved eventet foretog maskinen skæring i forskellige materialer og tykkelser, hvor laserens LBC-feature blev demonstreret også med tykkere pladeemner.

Ifølge den danske salgschef Michael Laursen, så svarer seks kiloWatt-modellens skæring med LBC til det, brugerne hos andre producenter kan få ved otte til ti kiloWatt-maskiner.

Fra de besøgende blev der ikke mindst lagt mærke til de seneste tiltag med henblik på at forhindre produktionsstop. Her fremhæves eksempelvis et fleksibelt skærehoved, der kan tilte ved kollision og foretage et automatisk check for skader og skift af dysehoved, hvorpå produktionen kan fortsætte uden en operatør behøves at involveres.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 

 

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik