Teknovation Logo
robot

 
  • Carmo har formået at opreholdte høj dansk beskæftigelse takket være implementering af de seneste muligheder for digitale løsninger og AM.

17. januar 2024, kl. 14:58 

Digitale teknologier holder produktion i Danmark

Styrket anvendelse af digitale løsninger og Additive Manufacturing, AM, er basis for at Carmo fra Espergærde kan fastholde fremstillingen i Danmark.


Familieejede Carmo Danmark har udviklet brugen af AM, eller 3D-print, til prototypeudvikling, hvor man skaber værdi for både virksomheden selv og ikke mindst kunderne. Typisk 3D-printer man en prototype af selve produktet, men Carmo 3D-printer i stedet støbeformen, så de kan støbe og teste prototypen i det rigtige plastmateriale, inden det bliver sat i produktion. Det gør både produktudviklingen og produktionen mere effektiv, fortæller direktør Claus Ishøy:

”Ved at udnytte de digitale muligheder kan vi tilbyde vores kunder rådgivning og værdi meget tidligt i produktudviklingsforløbet. Vi gør kun det, vi kan automatisere os til, så vi fortsat er konkurrencedygtige," fastslår Claus Ishøy. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Kombinationen af ekspertise og seneste teknologi gør således Carmo i stand til at fastholde produktionen i Danmark.

Carmo har gennemført, er håndteringen af fejlproducerede komponenter: Tidligere blev fejlprodukterne bare smidt ud, men i dag bliver 60 procent af plastikken genanvendt takket være en anden metode at sortere den på.

”Fra at se fejlprodukterne som noget, der bare skulle bortskaffes, ser vi dem nu som et værdifuldt produkt,” siger Claus Ishøy.

Når en kasse med fejlproducerede emner skal tømmes, printer medarbejderen en spildlabel med information fra ERP-systemet om, hvilken af 20 plastfraktioner det drejer sig om, så plastikken kan blive sorteret rigtigt. Man kan nemlig ikke umiddelbart se forskel på fraktionerne, men det kan ERP-systemet. Metoden sikrer en renhed i materialerne, der er så høj, at plasten kan sælges.

Carmo er ikke alene om at bruge digitale teknologier til at komme i mål med bæredygtig omstilling: De er én blandt ti grønne succeshistorier med små og mellemstore produktionsvirksomheder i e-magasinet Omstillingsanfører, som Alexandra Instituttet og Industriens Fond står bag. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 

   

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik