
11. januar 2024, kl. 18:56
Med en 3D-metalprintet fordamper er kølesystemet mere effektivt og holder på mere varme på grund af de indvendige gitterstrukturer. Det fremhæver producenten Heatflow ApS, der har udviklet komponenten sammen med Teknologisk Institut i et projekt under Dansk AM Hub.
Virksomheden Heatflow fremstiller løsninger inden for termiske systemer.
Som en del af et DfAM-designoptimeringskursus, arrangeret af danske AM Hub, fik firmaet hjælp fra AM-specialister ved Teknologisk Institut til at optimere en fordamper, som er en del af en serverløsning.
Målet for Heatflow er at minimere varmetab, så der kan kan overføres energi så effektivt som muligt, hvorfor design og geometri på komponenterne er afgørende – og AM byder på nogle nye og spændende muligheder.
Ifølge teknologidirektør hos Heatflow, Dennis Naldal Jensen, gjorde projektet det muligt at optimere virksomhedens systemer, så elektronikken kunne køles endnu mere effektivt og overføre overskudsenergien med så lidt tab som muligt.
Det gav kunderne mulighed for at bruge mere af overskudsvarmen til sig selv – eller overføre den til fjernvarmenettet.
Med den 3D-printede fordamper er kølesystemet alt i alt blevet mere effektivt og holder på mere varme på grund af de indvendige gitterstrukturer, konstateres det.
De øvrige partnere i processen var Implement Consulting Group og Hexagon AB, konstateres det.