Teknovation Logo




www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

Verdenspremiere på DMF 400I11

  • Sammenlignet med sin forgænger har DMF 400|11 et forøget arbejdsområde, der resulterer i en vandring på 4.000 gange 1.100 gange 1.050 millimeter, fremhæver DMG MORI.

29. december 2023, kl. 15:39 

Mere end 45 højteknologiske maskiner og over 15 automationsløsninger og teknologisk ekspertise inden for de førende sektorer som halvledere, aeroaspace og medicinsk teknologi er på visning, når 2024-udgaven af DMG MORI Open House fra den 22. januar til 2. februar i sydtyske Pfronten.


2024-showroomet ved DMG MORI i Pfronten er udvidet med 250 kvadratmeter så de mange maskiner og automationsløsninger kan præsenteres standsmæssigt, fremhæver DMG MORI.

Husudstillingens højdepunkter inkluderer verdenspremieren på DMF 400|11, der fremhæves som et oplagt eksempel på procesintegration.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Sammenlignet med forgængeren DMF 360|11 kommer verdenspremieren med en rækkevidde, der er øget med 400 millimeter i X-aksen og 150 millimeter Z-aksen.

Endevidere er der premiere på PH Cell 500, der er det seneste produkt for modulopbygget palettehåndtering og udbygger PH Cell-serien med mulighed for håndtering af emner op til 500 kilogram.

Et andet er producentens Celos X-software. Det holistiske digitale og databaserede økosystem skaber yderligere potentiale i optimering af fremstillingsprocesser, fremhæves det. 

Lasertec Showroom fuldender det teknologiske udvalg af produkter med effektive maskiner til additiv fremstilling, mens Academy Area tilbyder indsigt i producentens omfattende trænings- og videreuddannelsesprogram, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 

 

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik