Teknovation Logo
robot

 
  • De hidtidige hovedaktionærer, direktørerne Henrik Løftgaard (t.v.) og Kristian Løftgaard ses her sammen med Ahlsell Danmark-direktør Claudio Christensen (t.h.) ved den endelige aftales indgåelse tilbage i september.

4. december 2023, kl. 09:36 

KJV-overtagelse er nu endelig

Konkurrencemyndighederne har godkendt Ahlsell Danmarks køb af KJV A/S, som har ventet på myndighedernes godkendelse siden slutningen af september, men altså nu er endelig.


Ahlsell Danmark, der tidligere i år købte Sanistål, har nu også fået endelig godkendt opkøbet af KJV, der er specialiseret inden for skærende værktøj, værktøjsmaskiner, øvrige tekniske artikler såsom transmissionsteknik og automationsløsninger. Godkendelsen glæder naturligt CEO Claudio Christensen, Ahlsell Danmark:

”Vi er selvfølgelig superglade for, at købet er gået igennem. Det er en investering, som skal være med til at accelerere vores vækst, styrke vores position fremadrettet og gøre os endnu mere relevante i industrimarkedet. Sammen kan Ahlsell Danmark og KJV tilbyde virksomheder i alle dele af industrien et endnu bredere sortiment, dybe tekniske kompetencer og et omfattende serviceprogram”, siger Claudio Christensen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Ahlsell Danmark er del af den nordisk-baltiske handelskoncern Ahlsell, der har en strategisk ambition om at vokse gennem opkøb, og som i 2023 har købt 13 virksomheder.

KJV omfatter 110 medarbejdere, der betejener cirka 6.500 kunder blandt især mindre og mellemstore virksomheder i metal- og maskinindustrielle virksomheder, og opererer fra syv lokationer i Danmark, omfattende blandt andet eget centrallager og hoveddmicil i Odense.

Efter planen fortsætter KJV som en selvstændig forretningsenhed i Ahlsell Danmark med eget navn, organisation og ledelse, hvor brødrene Henrik Løftgaard og Kristian Løftgaard således fortsat vil dele direktørposten, som hidtil.

”KJV er en sund, veldrevet forretning med et stærkt brand og medarbejdere med stærke kompetencer. Det kører bare, så det ændrer vi ikke ved. Fokus er på, hvor vi med fordel kan arbejde sammen om at styrke såvel vores egen som vores kunders forretning gennem de produkter, løsninger, kompetencer og services, vi tilbyder,” siger Claudio Christensen. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 

   

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik