Teknovation Logo
robot

 
  • Ole Mogensen glæder sig til at løfte endnu flere projekter til vindmøllebranchen, og er nu i færd med at indtage de større rammer.

20. november 2023, kl. 10:12 

Alvac Industry klar til større rammer

Gråkjær A/S er i færd med at opføre et domicil på 2.000 kvadratmeter til Holstebro-baserede Alvac Industry A/S, som oplever stigende efterspørgsel på sine løsninger fra vindmøllebranchen.


Siden 48-årige Ole Mogensen tilbage i 2012 forlod emballagefabrikken Westpack i Holstebro, som hans farfar stiftede, har han valgt at at prøve kræfter med noget helt andet, og har med sicces opbygget en produktion af løfte- og håndteringsudstyr til vindmøllefabrikker. Virksomheden er ved at rykke ind i en hal på 2.000 kvadratmeter, opført at ligeledes Holstebro-baserede Gråkjær, og har afgivet sit hidtil største tilbud på et mindre trecifret millionbeløb.

Produktionen af ikke mindst vindmøllevinger kræver stadig større løftegrej. Ole Mogensens virksomhed, Alvac Industry, kunne ikke længere klare opgaverne i sin hidtidige bygning. Derfor har virksomheden fået opført en bygning i erhvervsområdet på Sletten i Holstebro. Her er der også bygget 500 kvadratmeter administration.

Virksomheden beskæftiger 19 medarbejdere, som monterer, tester og indkører løfte- og håndteringsgrejet, inden det adskilles igen og sendes til for eksempel en vingefabrik – hvor det samles til endelig brug. Alle komponenter kommer fra underleverandører. Der foregår ingen svejsning, maling eller andre produktionsprocesser i Holstebro. Fidusen er at sætte tingene sammen på den rette måde.

"Vi ved, at markedet for vindmøller er der. Med den nye bygning er vi klar til den vækst i branchen de næste år, som alle forventer," siger Ole Mogensen, der har sikret sig så meget jord ved byggeriet, at der er plads til yderligere to haller.

I fjor fik Alvac Industry en tocifret millionordre til en udvidelse af en vingefabrik i Hull i England. Ole Mogensen venter, at virksomheden i Holstebro i fremtiden skal levere udstyr stadig mere globalt.

"Vi skal ikke konkurrere på priser. Vi skal bidrage med andet. Vi har opbygget en base af viden i Holstebro, som er vores styrke, siger Ole Mogensen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 

   

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik