Teknovation Logo
robot

 
  • Med de seneste års store udvidelse i Esbjerg har EMS fået kapacitet til større og mere komplekse opgaver. Her ses gaslift-modulet til Halfdan C-platformen i forgrunden. I baggrunden ses et luftrensningsanlæg, som EMSfremstillerfor en industrikunde.

16. november 2023, kl. 09:28 

Totalleverandør til energiindustrien

Ved EMS ApS i Esbjerg er man ansvarlig for fremstillingen af et 20 tons stort gaslift-modul til TotalEnergies, der skal installeres ved Halfdan C-platformen i Nordsøen, og som lige nu er i den afsluttende testfase, inden modulet skal installeres i 2024.


EMS' udvidelser af rammer og kapacitet har sikret større og mere komplekse opgaver. Et aktuelt eksempel er et projekt for TotalEnergies, hvor EMS står for at fremstille et avanceret gaslift-modul til Halfdan C-platformen i Nordsøen. Det er et modul, der måler 11 gange 2 gange 4 meter og vejer 20 tons, og skal levere gaslift til ni gasbrønde på Halfdan C. Hensigten er at øge gasproduktionen og forlænge brøndens produktionstid:

"Med vores nye faciliteter har vi samlet flere kompetencer under eget tag, og vi har fået kapacitet til at håndtere flere større projekter samtidig. Det betyder også, at vores rolle ændrer sig. Vi arbejder ikke længere blot somunderleverandør, fordi vi nu har kompetencerne og faciliteterne til at håndtere alle faser i et EPCI-projekt," fortæller EMS' Head of Sales & Business Development Hardy Jeremiassen.

EMS er i dag totalleverandør af ingeniør-, produktions-, installations- og serviceydelser, og udvidelserne har også medført mange ansættelser. Medregner man søsterselskabet Global Gravity, der fremstiller og udlejer løfteudstyr til olie- og gasindustrien, er organisationen over det seneste års tid vokset fra 80 til 115 ansatte.

#Vi har styrket kompetencerne i ’den tunge ende’, fordi vi har en ambition om at få flere større opgaver, hvor vi er med hele vejen fra idé til installation. Gennem mange år som underleverandør har vi set masser af eksempler på, at det er muligt at optimere og forenkle nogle processer, hvis man lader de producerende komme til på et tidligere stadie i projekterne," siger Esbjerg-koncernens direktør og indehaver Kenneth Hagelskjær.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 

   

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik