
Sava Maskinfabrik ApS etablerede tidligere i år eget målerum i virksomheden i Hovedgård ved Horsens. Dengang med en Zeiss Duramax, der imidlertid nu er opgraderet til en Zeiss Contura, så virksomheden kan måle flere forskellige emner af gangen.
Bjørn Thomsen, der sammen med Søren Bærbak ejer den spåntagende virksomhed Sava Maskinfabrik, glæder sig over de seneste tiltag i firmaet.
Dels er hjemmesiden blevet opgraderet, og også i maskinprogrammet, er der sket en opgradering.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Tidligere på året, da målerummet blev indviet, investerede virksomheden i en Zeiss Duramax, men grundet vækst, så er den nu blevet opgraderet til den noget “vildere” Zeiss Contura, oplyser Bjørn Thomsen.
Med Contura i målerummet kan virksomheden nu have flere forskellige emner oppe på samme tid, og man slipper for at skifte setup for at måle emner fra flere forskellige maskiner fra produktionen.