
10. november 2023, kl. 16:12
Nr. 13 - 2023 Mandag indledes omdelingen af den aktuelle udgivelse, som nu kan læses i online-version, og komme a jour med blandt andet netop afviklede Formnext 2023 og BlechExpo 2023 såvel som en stribe øvrige aktuelle artikler inden for effektiv metalbearbejdning.
Så er Formnext 2023 i Frankfurt, og den samtidige BlechExpo 2023 i Stuttgart, lukket i, og de første efteromtaler af de store messebegivenheder er klar til læserne af Teknovation - der i udgivelsen 13/2023 omtaler begge de store internationale branhceevents for henholdsvis Additive Manufacturing, AM, og pladebearbejdningsteknologi.
I Stuttgart var der stort rykind allerede fra messens førstedag i tirsdags, og det er er således tilfredse udstillere, besøgende og arrangører, der ser tilbage på fire dage, hvor især pladebearbejdning har været omdrejningspunktet, og sekundært også på den samtidige Schweisstec 2023 sammenføjningsteknologi.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Fra Frankfurt lyder også positive tilbagemeldinger fra både besøgende, udstillere, og fra dansk side er der bred enighed om, at det endelige 3D-metalprint gennembrud nu er på vej.
Ud over de store reportager fra de netop afholdte messer, så er der også spændende artikler om blandt andet en Innocut-leverance hos Sjørring Maskinfabrik, glæde over måleteknikken hos nordjyske PSC og spændende reportage fra ARSID-møde inden for metrologiområdet.
Spåntagning er genstand for 18 specialsider, hvor der blandt andet rapporteres om god gang i DMG MORI AG-omsætningen, et spændende Drejeseminar hos Masentia den 23. november, og herunder ikke mindst Live-bearbejdning på japanske Nakamuras WY-100V, der havde verdenspremiere på EMO 2023 i september, og nu står klar til demonstrationer i Odense, Weilers tiltag på Education 4.0-området, der fortsætter i høj fart, en opsamlende artikel om værktøjslanceringer på EMO-messen, der nu er på vej ind ved de danske forhandlere såvel som indledning til 2024-aktiviteterne i Mazak Danmark-domcilet, der indledes med nytårskur 31. januar og 1. februar med meget mere.
Ud over stor reportage fra 16. BlechExpo, så er der på temasiderne om pladebearbejdning også artikler om fælles OPC UA-specifikationer på området, aktuelle leverancer hos AE Stålmontage, Optimel Plåtteknik samt Ollerup Maskinfabrik.
Se hele Teknovation 13/2023 i online-version ved at klikke på lænken her