
10. november 2023, kl. 08:14
Tilbage i april måned lurede EJV Tooling A/S fra Horsens på de udstillede CMZ-maskiner på VTM Summit 2023-messen i Odense. Siden er der fulgt op på interessen, og virksomheden har nu besluttet sig for at investere i en CMZ TD25TY Z800.
Nicolaj Søndergaard Pedersen, CMZ Danmark, har modtaget bestilling på en CMZ TD25TY Z800 fra EJV Tooling.
Dialogen om det endelige valg blev indledt tilbage i slutningen af april på VTM Summit 2023-messen i Odense, hvor EJV Tooling efter besøg på CMZ-standen har kigget grundigt på opbygningen af drejebænkene fra den spanske producent, og indledt en
dialog med CMZ Danmark omkring en præcis drejeløsning.
Valget er faldet på en CMZ TD25TY Z800, der udelukkende skal bruges til værktøjsproduktion.
Særligt seks punkter gjorde udslaget for EJV Tooling: TD-serien er bygget på håndskrabede boxvanger (stål mod stål), maskinen er med oliekølet Build-in-motorer på hovedspindlen (35 kiloWatt, 900 Newtonmeter), der er M-drev med 12.000 omdrejninger/minuttet (13 kiloWatt, 105 Newtonmeter), glaslinealer på alle akser, oliekøling af de kritiske punkter for at sikre maskinen forbliver termiske stabilitet og så er CNC-drejebænken udstyret med Renishaw værktøjsopmåling samt OLP40 emneprobe der både kan måle radialt og aksialt.