Teknovation Logo



www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

Coromant er nu SBTi-valideret

  • Indsamling af brugt hårdmetalværktøj er et af flere elementer i Coromants nu SBTi-validerede initiativer for en mere bæredygtig fremstilling.

6. november 2023, kl. 14:42 

Sandvik Coromant har nu fået valideret firmaets egne bæredygtige forretningsmål i tråd med SBTi's kriterier, og dermed målene i Paris-aftalen og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.


Science Based Target-initiativet, SBTi, definerer og fremmer Best Practice inden for emissionsreduktion og net-zero-mål i overensstemmelse med forskning på området, og initiativet arbejder sammen med virksomheder for at hjælpe dem med at tage de nødvendige skridt til at reducere deres CO2-udledning og udnytte de miljømæssige, økonomiske og forretningsmæssige fordele, som videnskabeligt baserede klimamål kan give, som dokumenteres med initiativets Corporate Net-Zero Standard, der skal sikre, at virksomhedernes net-zero-mål omsættes til handling, der er i overensstemmelse med, at verden når net-zero i 2050.

Sammen med hele Sandvik-koncernen forpligtede Sandvik Coromant sig i december 2021 først til at fastsætte mål i overensstemmelse med SBTi's kriterier, og her startede en omfattende valideringsproces, hvor SBTi arbejdede sammen med teamet for at hjælpe det med at opdatere sine mål. Her efter valideringen fra SBTi arbejder Sandvik Coromant i retning af flere reviderede bæredygtighedsmål. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Coromant har planer om at nå net-zero i 2035 for scope 1 og scope 2, som omfatter emissioner, der produceres henholdsvis direkte i forbindelse med producentens aktiviteter og indirekte i forbindelse med opvarmning og elektricitet. Målet er at nå net-zero i 2050 for scope 3-emissioner, der opstår som resultat af aktiviteter, der finder sted uden for virksomhedens vægge, såsom produktion af råmaterialer og emissioner, der genereres gennem leverandørnetværket.

Værktøjskoncernen arbejder også på at blive mere end 90 procent cirkulær i 2030, og deres tilbagekøbsordning til genbrug af brugte hårdmetalværktøj udgør en væsentligt del af deres cirkulære strategi. Virksomhedens tredje mål for en bæredygtig virksomhed relaterer direkte til mennesker med et løfte om, at kvinder skal udgøre en tredjedel af Coromants ledelsesteam i 2030.

"At forpligte sig til videnskabeligt baserede mål er en afgørende del af vores bæredygtighedsstrategi," udtaler Head of Sustainability Patrik Eurenius, Sandvik Coromant, og fortsætter:

"Anerkendelsen af SBTi-initiativet er vokset eksponentielt i de senere år. Dengang da vi gik ind i initiativet, gjorde omkring 3.000 andre virksomheder det samme. Nu er det tal næsten fordoblet. Efterhånden som flere virksomheder får øjnene op for den virkelighed, vores planet står over for, og handler for at gøre en forskel, vil valideringen fra SBTi blive endnu mere afgørende".

Coromant har indarbejdet bæredygtighedsmål i producentens praksis gennem et stykke tid, tilføjer Eurenius:

"Med SBTi-valideringen kan vi dokumentere, at vi arbejder på at gå endnu længere med ændringerne i produktionen. Vi ønsker at støtte alle – vores kunder, kolleger, partnere og interessenter – i overgangen til bæredygtig produktion. Nu har vi videnskaben bag os som en hjælp til at få det til at ske". 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 

 

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik