Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Nyheder
  • Cookies politik
  • English
 

Lene Nielsen har rundet ti år ved DAMRC

  • Direktør Klaus Bonde Ørskov og Lene Nielsen ved "medlemsvæggen" i de eksisterende rammer i Herning.

6. november 2023, kl. 11:06 

Danish Advanced Manufacturing Research Center, DAMRC, har mandag markeret, at Personal Assistent Lene Nielsen har rundet sit ti års jubilæum. 


DAMRC-direktør Klaus Bonde Ørskov, og det øvrige personale ved DAMRC i Herning, har i dag markeret direktørens PA's ti års jubilæum, og fejret Lene Nielsen, der igennem årene også har været DAMRC's projektansvarlige for Spånligaen, der næste år holdes i august.

Lene Nielsen har været med siden man var blot fem på kontoret, og til i dag, hvor tallet nærmer sig 30. Og hun er også med, når man til foråret rykker fra de hidtidige rammer til det kommende DAMRC-domicil i Birk Centerpark, ligeledes i Herning.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det hidtidige Teknologicenter rykkes her til en søjlefri ha på cirka 1.000 kvadratmeter med gode udvidelsesmuligheder, hvor Spånliga 2024 vil finde sted, ligesom kontor- og uddannelsesfaciliteter får et markant løft i det kommende byggeri, hvor der vil være samlet 1.754 kvadratmeter til rådighed, formentligt klargjort til indflytning 1. marts.

Det kommende domicil er fysisk godt fem kilometer fra de eksisterende rammer, og tæt ved AU Herning BTech, AU Mekanik og VIA University College, som alle i forvejen er nære samarbejdspartnere til DAMRC, og fra 2024 altså vil være samlet inden for en radius af under 500 meter.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 

 

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik