www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
1. november 2023, kl. 07:22
Mazak Europe meddeler at man har rundet 1.500 brugere af Remote Service & Support-pakken iConnect til styrkelse af digitalisering i den spåntagende fremstilling. Cirka 100 af de tilknyttede virksomheder er danske.
Yamazaki Mazaks Senior Manager Greg Cocks, European Sales Engineering, glæder sig over, at stadig flere virksomheder har glæde af iConnect-webløsningen, og dermed opnår maksimeret udbytte af deres CNC-maskiner, idet firmaet nu har rundet 1.500 installationer af iConnect i Europa.
"Information er alting. Med iConnect-portalen tilbydes brugerne af Mazak-teknologi hurtig information, og antallet af brugere øges nu nærmest dag for dag," undeerstreger Greg Cocks. Mazak Danmark oplyser, at der alene i Danmark er 100 af de foreløbigt 1.500 registrerede iConnect-brugere.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Løsningen åbner både for at interagere med Mazak-maskiner i maskinparken, monitorere, diagnosticere og få adgang til manualer, maskinhistorik og Remote-support, direkte fra Mazaks applikations - og serviceteknikere med mere.
Hertil opnår brugerne et samlet overblik over deres aktuelle performance samt potentiale, der kan tilgås i Real Time på virksomheden, eller hvis man ikke er "hjemme", så direkte via Smartphones og Tablets.
“Iconnect-services er en smutvej for brugerne, til at opnå fuld indsigt i deres maskinpark, og sikre sig udbytte af deres investeringer,” fastslår Greg Cocks.