www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
17. februar 2022, kl. 07:28
Spåntagningspecialisterne hos Triplecut har fået Poul Erik Klausen ombord som bro mellem produktionen og salgsafdelingen.
Poul Erik kommer til Triplecut med lang erfaring som maskinarbejder og kommer senest fra en stilling som produktionsplanlægger hos OTV Plast i Vejen.
I det nye arbejde får han en central rolle som bindeled mellem produktionen og salgsafdelingen, fremhæver Vejlevirksomheden.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Stillingen byder således på et stort ansvar, da arbejdet kræver et godt overblik over produktionen.
Ressourcehåndtering af både maskinerne og ikke mindst materialerne er afgørende for at kunne give kunderne en retvisende dato for leveringen af deres ordre, konstateres det.
Privat bor Poul Erik sammen med sin hustru og deres sammenbragte børn. Fritiden bliver brugt som fodboldtræner i Vorbasse Boldklub og på camping.