
20. januar 2022, kl. 08:46
Den Amada Ventis-AJ-fiberlaser, med 4 kiloWatt og LBC-teknologi, som JJ Mechatronic A/S fik leveret og installeret tilbage i november, har forbedret firmaets skærehastighed, der er blevet markant hurtigere.
For JJ Mechatronic ved vestsjællandske Jyderup har det været et mål, at man med investeringen i den seneste fiberlaserteknologi fra Amada, har opnået en pålidelig, let omstillelig og produktiv proces.
Siden installationen tilbage i november konstaterer Dennis Andersen, JJ Mechatronic, at valget af 4 kilowWatt Amada Ventis-AJ-maskinen med LBC-teknologi, har vist sig helt rigtigt, og sikret virksomheden fuld udnyttelse af de 4 kiloWatt, hvorved maskinen er sammenlignelig med konventionelle fiberlasere med større kapacitet:
”Vi har forbedret vores skærehastighed, der er blevet markant hurtigere. Det er nemt at betjene maskinen og udføre hver opgave hurtigt og let med den overskuelige touch screen. Styringen har en planlægningsfunktion der gør det muligt på forhånd at indstille flere programmer til skæring. Vi har fået leveret laserskæreren med OVS-kamera, så vi kan færdigskære emner, der er bearbejdet på vores stanser,” fremhæver Dennis Andersen.
Han påpeger endvidere, at vekselbordet er leveret med automatisk kuglebord, hvorved operatøren enkelt kan justere placering af metalpladen inden skæring.
Det normale lysgitter er på denne maskine er ligeledes blevet erstattet af en sikkerhedsskanner.
