
9. november 2021, kl. 07:42
Eventet 5. november ved CNC Force ApS' teknologicenter i Juelsminde blev en stor succes, med besøgende fra både JD Design, Dacmatech, Lem Beslagfabrik og BAR Engineering.
Novembers Tech Day hos CNC Force blev forleden indledt klokken 10 med rundstykker og kaffe i loungehjørnet ved showroomet, og med præsentation af CNC Force og alle deltagende udstillere og repræsenterede produkter.
For CNC Force var det, ud over de for dagen viste maskinerne fra Grob og Quaser, også præsentation af servicevirksomheden, spindelservicen og øvrige maskinagenturer fra Parpas og Axa.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Tooltek præsenterede sit program af måleprober fra Hexagon, Mapal/Edeco Tools præsenterede holdende og skærende værktøj fra Mapal, ligesom Edeco præsenterede de skruestikløsninger, der blev brugt, med Triag i Grob-maskinen og Gerardi i Quaser. MS Industriteknik præsenterede sine savemaskiner, der også udløste en ordre på en sav til Dacmatech. Tebis og Esprit præsenterede sine Cam-programmer, hvilket skete med stor interesse fra alle deltagere.
I Grobs G350 kunne alle efterfølgende se maskinens høje dynamik og præcision i et formemne i aluminium. Det blev også til en tur med Quaser MV134, 3D-fræsning, ligeledes af formemne i aluminium, og med Amperemåleren helt i bund.
Efterfølgende stod den på de sædvanlige filebænkspølser og så sluttedes der af med fremstilling af et emne i Grobmaskinen hvor den fik lov at vise sin evne til at tage store spån også i stål.
En virkelig hyggelig og interessant dag for besøgende og udstillende.
Sæsonens sidste TechDay hos CNC Force holdes fredag den 3 december, og der indledes tilsvarende fra klokken 10, mens emnerne er inden for Die & Mould samt Aerospace. Det vil også blive til lidt Powerfræsning i stål med Amperemåleren helt i bund, lover CNC Force.