Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Optimum-værktøjsmaskiner nu hos KJV

  • Optimums program af værktøjsmaskiner repræsenteres nu af KJV i Danmark.

24. august 2021, kl. 09:56 

KJV A/S meddeler, at virksomheden er blevet importør af Optimum-værktøjsmaskiner i Danmark, der har været repræsenteret i landet i mere end to årtier. Samtidig har virksomheden ansat Gitte Jensby, tidligere Veda Maskiner, som de seneste fem år primært har arbejdet med salg og indkøb af Optimum-produkterne, og nu er tilknyttet KJV-afdelingen i Thisted.


Værktøjsmaskiner fra tyske Optimum har været solgt i Danmark i mere end 20 år, og omfatter boremaskiner, konventionelle fræsemaskiner, konventionelle drejebænke, metalsave, slibemaskiner og maskintilbehør, fremhæver KJV, der aktuelt er blevet dansk importør.

Maskinerne er produceret på Optimums egne fabrikker i Fjernøsten eller hos nøje udvalgte samarbejdspartnere, påpeges det videre af den danske repræsentant, som allerede er i færd med at gøre hele produktprogrammet synligt på kjv.dk, hvor man ligeledes finder maskinbeskrivelser, reservedelsoversigter med mere ligesom der fra producenten findes et komplet katalog. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


I forbindelse med, at Optimum er kommet til KJV, har virksomheden samtidig ansat Gitte Jensby, som de seneste fem år primært har arbejdet med salg og indkøb af Optimum produkter i Danmark. Gitte Jensby kommer fra Veda Maskiner i Thisted, og er nu tilknyttet KJV-afdelingen i netop Thisted.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>