
7. december 2020, kl. 14:46
I en produktion kan køle-/smøremidlet være medvirkende til forskellige udfordringer, og det er vigtigt at være opmærksom på det, fremhæver OK, der aktuelt har løst problemer hos JCH A/S.
JCH i Vejle har været kunde hos energiselskabet OK gennem mange år og har gennem OK købt køle-/smøremiddel til produktionen. Virksomheden fremstiller produkter til vandforsyningsanlæg, derfor er det vigtigt, at emnerne er rene. JCH bearbejder således emner i messing, rustfrit stål og rødgods. Og da produktet til deres kunder skal være helt rent, kan man ikke undgå en vaskeproces med kogende vand efter fremstillingen, men man begyndte at have udfordringer med at få emnerne rene i vaskeprocessen.
"Vi oplevede for 18 måneder siden, at emnerne havde nogle pletter, som vi havde svært ved at få renset af. Vi kom frem til, at problemet enten opstod i vaskeprocessen eller havde noget at gøre med kølemidlet," siger produktionschef Mogens Nielsen, JCH A/S.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Han hørte om en anden virksomhed, som havde oplevet renere emner efter rengøring af maskinerne i produktionen. Derfor tog han fat i OK, som også kunne tilbyde den service.
"Det er meget positivt, at man har en leverandør, der følger med tiden og bliver en samarbejdspartner i højere grad end en handelspartner. Det er positivt, at vi sammen finder en løsning," siger Mogens Nielsen, og fortsætter:
"Jeg synes, at OK tog vores problematik meget professionelt. Lars Primdahl (segment- og produktteknisk ansvarlig hos OK, red.) gik ind og rådgav og sørgede for, at der blev taget prøver og analyserede, så der blev gjort et grundigt forarbejde i stedet for blot at prøve en løsning af".
OK lavede analyser og målte keminiveauet før tømning og rengøring og igen efterfølgende og fik meget positive resultater.
"Vi kan se det tydeligt, at der er en forskel på emnerne, der kommer ud. De er meget nemmere at vaske rene," siger Mogens Nielsen.
"For os er renhed det vigtigste. Vi har nu været igennem en proces og skifter kølesmøremiddel og rengør maskinerne én gang årligt. Det har en rigtig god effekt, fordi emnerne simpelthen er nemmere at vaske, og vores kunder får et godt resultat," siger Mogens Nielsen.
"Det var positivt, at OK havde mulighed for at klare hele processen omkring rengøring af maskinerne og kunne tilbyde den service. Vi blev inddraget undervejs og var enige om løsningen," siger Mogens Nielsen.
Virksomheden bruger et mærkningsfrit køle-/smøremiddel fra Rhenus Lub. Dermed viser man også omtanke for arbejdsmiljøet og minimerer generne for medarbejderne, fremhæver Mogens Nielsen:
"Når OK kan tilbyde den løsning samtidig med, at produktet også gør det bedre for vores medarbejdere, kan vi koncentrere os om det, som vi er gode til".
