Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Større investeringsrunde hos OJM

  • Fra venstre er det fabrikschef Kim Brødbæk, direktør Jan. H. Jacobsen og ansvarlig for leveringen hos Mazak, salgskonsulent Steven Westenholz, foran Variax i800 CNC-bearbejdningscentret udstyret med Palletech FMS-anlæg.

5. december 2020, kl. 11:54 

teknovationNr. 13 - 2020   Med installationen af en FMS-celle med et fem-akset bearbejdningscenter, en fuldautomatiseret CNC-drejebænk og implementeringen af dataopsamling på alle maskiner tager OJM produktionen til nye højder.


Med ambitionerne i top arbejder midtjyske O. Jacobsen Maskinfabrik A/S, OJM, nu på at tage næste skridt i produktionen efter investeringer for over 10 millioner kroner på ét år. Holstebro-virksomheden har specialiseret sig i at indgå samarbejdsaftaler med større fremstillingsvirksomheder for produktion og lagerføring af emner med løbende leverancer i serier med styktal på mellem 10 til 5.000, og har kunder som CC Jensen, Grundfos og senest den norske producent af udstyr til hydrogenproduktion og opbevaring NEL.

Fremgangmåden er, fremhæver direktør Jan H. Jacobsen i det aktuelle Teknovation, 13/2020, en konsekvens af en ændret tilgang til måden at agere underleverandør på, der begyndte omkring finanskrisen i 2008/2009. Lige inden alting gik i stå de år, havde virksomheden indgået den første større aftale med CC Jensen i henhold til en strategi, hvilket var med til at sikre firmaet en fornuftig vej gennem krisen.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Investeringerne indledtes i oktober installeredes endnu en produktionscelle med et Palletech-anlæg (med seks paletter), der servicerer et fuldt fem-akset Variax i800 CNC-bearbejdningscenter.

”Det nye anlæg fremstiller avancerede komponenter i Impax til brug i højtrykskompressorer i brinttankstationer, og byder kunden på en stor reduktion i bearbejdningstiden,” siger Jan H. Jacobsen, og fortsætter:

”Man må sige, at det her er et prima eksempel på den måde, vi gerne vil udvikle produktionen. Skal vi konkurrere med lande med billigere arbejdskraft og levere velbetalte arbejdspladser til Holstebro og omegn, så skal vi kunne kombinere avancerede opgaver med et højt automatiseret setup”.

Dertil har virksomheden tidligere i år på maskinsiden installeret en Multiplex W-200Y CNC-drejebænk ligeledes til serieproduktion ved højproduktiv drejning af pumpeemner.

Ud over årets markante investeringer i maskiner og automation, har firmaet, der i alt byder på 15 CNC-maskiner, også valgt at give sig i kast med Mazaks Smartbox-koncept til dataopsamling på samtlige maskiner i huset.

Ansvarlig for denne opgave er firmaets nye fabriksdirektør Kim Brødbæk, der kommet med mange års erfaring fra virksomheder med højt automatiseret spåntagende bearbejdning blandt andre KP Komponenter.

”Vi har været i gang i tre uger og kan bestemt allerede se potentialet. Det er stadig tidligt i processen, men at få fuld gennemsigtighed for, hvornår maskiner har stået stille, giver os rigtigt gode kort på hånden for at gøre tiltag, der kan øge oppetiden yderligere,” siger fabrikschefen, og fortsætter:

”På nogle maskiner kører vi tre-holdskift, og der kan det været svært for produktionsledelsen, som primært er der i dagtimerne, at have det fulde overblik over, hvad der er gået godt eller skidt. Det får vi serveret med Smartboxen, og kan derfor have en meget mere kvalificeret dialog med medarbejderne”.

Læs meget mere i den spændende artikel i Special Edition-magasinet med Teknovation 13/2020 i online-version ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>