Teknovation Logo






www.teknovation.dk > Spåntagende metalbearbejdning
  • Cookies politik
  • English
 

Fleksibel svingkran til Polund

  • Carl Stahl har leveret den flytbare svingkran til Polund.

13. juni 2018, kl. 15:16 

Maskinfabrikken Polund A/S har fået installeret en flytbar og fleksibel svingkran i produktionen, så man kan udføre lejlighedsvise løft op til 250 kilogram rundt omkring på virksomheden.


Polund , som primært beskæftiger sig med at producere opspændingsværktøj, havde i deres produktion behov for en fleksibel kranløsning, som var i stand til at kunne betjene flere arbejdsstederer med lejlighedsvise løft, hvorfor det viste sig, at en flytbar svingkran var den ideelle løsning, meddeler Carl Stahl A/S, der har stået for installationen.

Svingkranen har en kapacitet på 250 kilogram, og er forsynet med en knækarm på 3 meter, som er en fordel når emnerne skal løftes ind i maskinerne. De kan nemlig løftes direkte ind, uden at knækarmen kommer i vejen for ventilationsanlæg, kabelskinner og lignende.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Der er også taget højde for, at kranen gerne skulle falde i med omgivelserne og ikke fremstå klodset, ved at hele dens fundament er lavet i en grå farve som passer til produktionsområdet.

Lars Pors fra Polund vurderer, at omkostningerne til kranen er tjent ind igen inden for det næste halve års tid på grund af den øgede effektivitet og fleksibilitet, som kranen giver i produktionen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>