Gennemgribende ændringer i automatikteknikeruddannelsen

• Af:
  
• John Nyberg

De seneste års tigerspring inden for kunstig intelligens, AI, visualiserings- og robotteknologi har betydet efterspørgsel på en gennemgribende renovering af automatikteknikeruddannelsen, viste en analyse af uddannelsesbehovene for automatikteknikere, som DI og Dansk Metal i regi af Metalindustriens Uddannelsesudvalg fik lavet i 2023. Blandt analysens konklusioner var, at dataopsamling, Internet-of-Things, IoT, cloudcomputing, Extended Reality og digitale tvillinger var vigtige områder for udvikling af uddannelsen, samt at der var behov for at gøre mere ud af bæredygtighed

Analysen har dannet baggrund for et omfattende arbejde i Metalindustriens Uddannelsesudvalg med uddannelsen, og i februar i år trådte den seneste bekendtgørelse om automatikteknikeruddannelsen så i kraft. Uddannelsesordningen, der udmønter fagenes indhold og formålsbeskrivelser, er netop nu ved at blive rullet ud. De første svende med uddannelsen står klar om tre år, og de første elever blev på flere erhvervsskoler allerede sat i gang på de opdaterede vilkår ved april-optaget.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret

I Dansk Metal er der stor tilfredshed med de store ændringer i uddannelsen:

"Vi har selvfølgelig løbende justeret automatikteknikeruddannelsen, men at vi nu har fået lavet gennemgribende ændringer med blandt andet 20 nye fag, betyder, at vi får de specialiserede automatikteknikere ud, som arbejdspladserne skriger på. En faggruppe, der via deres højteknologiske viden kan sikre endnu mere bæredygtighed og energioptimering i store produktionssystemer," siger forbundssekretær Peter Faber, Dansk Metal, og formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg. Han suppleres af DI's ansvarlige, som også mener, at ændringerne i automatikteknikeruddannelsen får stor betydning:

"Både fag, kompetencemål, overgangskrav og svendeprøve matcher nu den virkelighed, de dygtige automatikteknikere møder på virksomhederne. Det er afgørende i en tid, hvor virksomhederne skal kunne udnytte de teknologiske muligheder og værktøjer i forhold til fejlfinding og vedligehold, der for eksempel ligger i AI og visionsteknologi," lyder det fra DI-vicedirektr Signe Tychsen Philip, der også er næstformand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg.

Helt konkret betyder ændringerne, at systemforståelse, dataopsamling, IT-sikkerhed og netværksforbundne cloudbaserede produktionsløsninger er blevet centrale kompetencer gennem hele uddannelsen. Og bæredygtighed og energioptimering er slået op som en paraply over alle fag, da effektiv programmering og hurtig fejlfinding betyder stabil drift, ingen unødvendige processer og dermed også færre omkostninger i både kroner og CO2.

Det er især tilføjede fag som cloudcomputing, industriel IoT, AI teknologi og Big Data, der styrker automatikteknikerne i alt fra fejlfinding og vedligehold til udvikling af nye procesløsninger. Og fag som visionsteknologi, VR/XR og digitale tvillinger kan for eksempel betyde, at man ved hjælp af visualiserede miljøer kan instruere kollegaer på den anden side af jorden.

Programmering via PLC, der tidligere har spillet en central rolle i automatikteknikeruddannelsen, er blevet nedtonet, da den type opgaver i dag oftest løses af specialiserede enheder og automationsteknologer. Automatikteknikerne skal stadig kunne bygge nye systemer op, men fokus er på deres fejlfindings- og vedligeholdelseskompetencer.

Flere fag og yderligere mål skal selvfølgelig også afspejles i svendeprøven. Den er derfor tilpasset, så lærlingen bliver testet i sit teoretiske niveau på en måde, der går 360 grader rundt om deres kompetencer. Tilbage står således en færdig automatiktekniker anno 2025 – en specialiseret produktions- og vidensmedarbejder, fremhæver Metalindustriens Uddannelsesudvalg.