www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
4. april 2024, kl. 10:38
Henholdsvis den 17. april i Kolding, og siden den 7. juni i København holder Dansk Erhverv seminarer om virksomhedshandel, med det mål, at kunne klæde ejerledere, der går i salgstanker, bedre på til et salg.
På to seminarer vil deltagerne kunne møde et hold af eksperter inden for virksomhedshandel, der vil dykke ned i kompleksiteten af skattemæssige aspekter, juridiske overvejelser samt hvordan prisen på en virksomhed vurderes, fremhæver politisk konsulent og sekretariatschef for de tekniske leverandører i BITVA Marianne Eltong Gade. Dansk Erhverv.
Hun vil her introducere, statsautoriseret revisor Kristian Thostrup, der er partner i BDO, og skatteekspert, advokat Kristine Meier Risbjerg, partner ved Hulgaard Advokater og erhvervsjuridisk fagchef Sven Petersen, Dansk Erhverv, ligesom der vil være indlægsholder fra M+A Virksomhedsbørsen A/S. Det sker først ved et seminar, der holdes i Kolding den 17. april, og siden ved et tilsvarende arrangementet i København, som er datosat til den 7. juni.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
"Vi regner med, at der altid er nogle af vores 18.000 medlemmer, der går i salgstanker, og at de i den proces har behov for vejledning om, hvordan de kommer videre, især med input til værdiansættelsen. På den måde håber vi, at deltagerne får en række gode råd og værktøjer til mere realistiske overvejelser omkring salgsprocessen med sig. herunder også tidshorisont og omkostningsniveau," siger Marianne Eltong Gade.
De kommende seminarers relevans understreges af tal fra Center for Ejerledede Virksomheder. Her vurderer man, at 80 procent af alle danske virksomheder i dag er ejerledede, og at 23.000 af dem forventes at skifte ejer inden for de næste ti år, understreges det videre.