www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
20. december 2023, kl. 15:44
Vestas og Vattenfall har indgået en aftale om at blive foretrukken leverandør til projekter i en af de største havvindzoner i verden med en kapacitet til at understøtte elforbruget i over fire millioner britiske hjem, fremhæves det.
Vestas og Vattenfall har indgået aftaler for tre projekter, der omfatter en foretrukket leverandøraftale, PSA, for Norfolk Vanguard West-projektet på 1.380 MegaWatt, der omfatter 92 af Vestas’ V236-15 MegaWatt-havvindmøller.
Vattenfall og Vestas har yderligere underskrevet eksklusivitetsaftaler for Norfolk Vanguard East- og Norfolk Boreas-projekterne med en samlet installeret kapacitet på 2.760 MegaWatt.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
De to sidstnævnte projekter vil potentielt have op til 184 V236-15 MegaWatt-vindmøller.
Når de er installeret, omfatter aftalerne også, at Vestas skal servicere projekterne under langsigtede Operations and Maintenance (O&M) servicekontrakter, konstateres det.