
25. oktober 2023, kl. 20:04
MADE Innovationskonference 1. november i Odense skal give deltagerne inspiration og viden om, hvordan kunstig intelligens kan optimere robotprocesser i dag, og hvad fremtiden bringer af intelligente produktionssystemer.
MADE Innovationskonference dykker ned i velkendte og nyeligt implementerede anvendelser af AI med udgangspunkt i virksomhedscases, der viser, hvordan teknologien kan løse udfordringer på robotsiden.
Til trods for, at udviklingen af AI-værktøjer og -modeller er eksploderet over de senere år, er teknologien stadig umoden i robotanvendelser, fremhæver arrangørene.
Typisk anvendes AI-modeller i forbindelse med computer-vision, reinforcement learning og simulering, men der er et stort uudnyttet potentiale for at lære robotter at træffe menneskelignende beslutninger og udføre opgaver i realtid under dynamiske forhold.
Direktør for virksomheden MRN Mogens Rosenvang fortæller på dagen sammen med seniorkonsulent ved Teknologisk Institut, Carsten Panch Isaksen, om, hvordan de i Et MADE-projekt har fået løst konkrete udfordringer i produktionen ved hjælp af AI-værktøjer.
Derudover beretter firmaet CIM.AS om, hvordan de arbejder med data-drevet produktionsoptimering af AI-værktøjer til vision-baseret kvalitetskontrol.
Herudover kommer byder arrangementet også på et indlæg om, hvordan SDU arbejder med AI-baseret læring af robotprocesser.
Her er SDU sammen med virksomhederne Paul E. Danchell, Danfoss, LEGO og Terma med til at udvikle en løsning til fleksibel automation af en proces, hvor der skal sættes pin komponenter i printplader med høj variation, konstateres det.
Se mere om tilmelding på MADE-hjemmesiden.
