
16. oktober 2023, kl. 15:14
Palbo Stål A/S ved Korup nær Odense, har valgt at sige farvel til deres aldrende Amada CO2-laserskæremaskine og velkommen til den seneste udvikling inden for fiberlaserskæring; Amada Ventis med LCB skæreteknologi og pladereol samt tredje skærebord.
En fiberlaserskæremaskine, model Amada Ventis, der består af en fire kiloWatt-fiberkilde, med kun ét enkelt diodemodul, aktuelt opstillet sammen med pladereol ASFII med syv hylder og et tredje skærebord, af Amada Denmark-servicetekniker ved fynske Palbo Stål, hvor fiberlaseren afløser en udtjent CO2-laserskæremaskine, også af det japanske fabrikat.
Den fynske virksomhed, der er specialiseret inden for rustfrit stål og andre materialer, når der skal tegnes, konstrueres og produceres storkøkkenudstyr til storkøkkengrossister, opnår med Ventis-fiberlaseren en højere bearbejdningshastighed, en skæring i metalplader fra tynd til tyk uden grater, og samtidig mere præcis styring af den variable snitbredde, hvor skæresporet kan blive op til 2 millimeter i bredden, fremhæver Amada Denmark.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Videre fremhæves det, at Ventis-maskinen er leveret med Amadas ”Laser Integration System”, der automatisk foretager dysecentrering og fokuspunktjustering og opretning, overvåger og automatisk korrigerer skæring og piercing samt genopretter efter laserhoved-kollision. Beskyttelsesglasset overvåges.
I samspil med pladereolen, sikrer systemet, at der dag, aften og nat kan skæres fuldautomatisk uden overvågning fra operatøren, da der i pladereolen vil være plader altid skånsomt lagt på skærebordene og hylderne. Kæderne der er montereret på fingrene, bevæger sig med samme hastighed i modsat retning som fingrene flytter sig, fremhæver Amada Denmark.
