11. oktober 2023, kl. 15:38
Det er ikke længere en fremtidsvision at fylde tanken med brændstof lavet af slam fra dansk spildevand. Det er kulminationen på mange års forskning ved Aarhus Universitet, når den første olie kan tappes fra et raffinaderi i Fredericia i starten af 2024.
Forskere fra Aarhus Universitet, AU, har siden 2015 arbejdet med teknologien HTL, der står for hydrotermisk forvæskning.
Ved AU Viborg indviedes i 2015 et af verdens største HTL-forsøgsanlæg til biomasse, og forskerne har siden arbejdet på at optimere processen med et lavere varmetab og en højere energieffektivitet.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Nu er teknologien blevet så effektiv, at de forbereder sig på at gå fra pilotskala til fuldskala med et demonstrationsanlæg i Fredericia allerede i starten af 2024, fremhæver universitetet.
Slammet kommer fra helt almindelige spildevand og kan omdannes til en potent form for olie, der kan erstatte fossile brændstoffer i for eksempel fly, tunge skibe og lastbiler.
”Den råolie, vi får ud af slammet minder meget om den fossile olie, vi kender, og den kan på samme måde raffineres til kerosen, som vi kan bruge til for eksempel flybrændstof. Det er dermed en teknologi, der kan få betydning for en mere klimavenlig transport,” siger lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet, Patrick Biller.
Med HLT-teknologien opvarmes slammet til 325 grader under et højt tryk, hvorved råolie udvindes, der kan raffineres til forskellige typer af brændstof.
Samtidig tilbyder teknologien, ifølge Patrick Biller, en løsning på et væsentligt miljøproblem, da samfundet slipper for at deponere spildevandsslam på landbrugsjord.
“Vi ved, at slammet i mange tilfælde forurener vores landbrugsjord med en cocktail af tungmetaller, mikroplastik og medicinrester, som vi nu kan undgå, og det er en positiv sideeffekt af vores forskning,” siger han.
I projektet er der opnåt et energiafkast fra spildvandsslammet på omkring 340 procent. Det betyder, at energiindholdet i den færdige, grønne bio-råolie er mere end tre gange højere, end det kræver at producere den, og det er ikke så lidt.
”Vores eksperimentelle erfaringer med at omdanne vådaffald fra spildevand til brændstof er meget positive, så vi har store forventninger til de næste skridt, hvor vi skal demonstrere, at teknologien også er effektiv ude i virkeligheden,” siger Patrick Biller.
Nu venter parterne blot på at få de sidste myndighedsgodkendelser på plads, før de kan flytte deres forsøgsaktiviteter ud af laboratoriet til havneområdet i Fredericia.
Her vil de i samarbejde med blandt andre Fredericia Spildevand, Circlia Nordic, Krüger og raffinaderiet Crossbridge Energy etablere et stort demonstrationsanlæg til spildevandsbehandling, og hvis alt går efter planen, kan de realisere drømmen om at få fly, skibe og lastbiler til at køre på slam allerede i det nye år.
Anlægget, der er på størrelse med to 40-fods containere, kan producere 1400 ton bioolie om året. Hvis forskerne i teorien får adgang til alt slam fra alle de danske spildevandsanlæg, vil det svare til cirka to procent af nationens samlede forbrug af fossile brændsler.
Når slammet er forvandlet til bio-olie, er der stort set kun fosfor tilbage. Det kan vi bruge som værdifuld gødning i stedet for at sprede forurenende gylle eller importere det fra udlandet.
Et affaldsprodukt er sort vand, der udgør op imod 90 procent af det materiale, der kommer ud af HTL-anlægget i den anden ende, når det bliver 'fodret' med spildevandsslam, og det viste sig i de første mange eksperimenter at være ekstremt forurenet.
”Det lignede sort kaffe og havde en 100 gange højere koncentration af giftige organiske komponenter. Vi var oprigtigt bekymrede, for at det var et problem, vi ikke kunne løse tilstrækkeligt effektivt,” siger adjunkt ved Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet, Leendert Vergeynst.
Han blev i 2019 hentet til Danmark for at hjælpe med at løse problemet. Og siden har han været med til at opbygge en forskergruppe på AU med speciale i mikrobielle vandrensningsteknologier, og i dag er de i fællesskab nået så langt, at de kan rense vandet fra HTL-anlægget med stor præcision.
“Når man arbejder med at optimere rensningsteknologier, så handler det om at forstå samspillet mellem mikroorganismerne og de forurenende stoffer i vandet og styre de biokemiske processer præcist. På den måde kan vi fjerne både farmaceutiske rester, biocider, hormoner og næringsstoffer,” siger han.
De bakterier, som lever af blandingen af næringsstoffer og organisk materiale i det beskidte vand, vokser hurtigt og bliver til en klæbrig masse, som jævnligt skal fjernes. Forskerne er derfor allerede i gang med at undersøge, hvordan de kan bruge denne suppedas af bakterier til nyttige formål. For eksempel kan den blive til ny biomasse i HTL-anlægget og dermed omdannes til mere olie, og måske kan forskerne endda designe nogle helt særlige processer, der kan få overskudsbakterierne til at producere bio-plast.
”Det, vi kalder forurenet vand, skal vi til at se som en værdifuld resurse med mange kulstofforbindelser. Vi har et kæmpe potentiale for at udnytte det bedre til nye og bæredygtige produkter. Vores håb er, at vi med fuldskalaprojektet i Fredericia kan blive meget klogere på, hvordan vi kan gøre det effektivt,” konstaterer Leendert Vergeynst, ifølge AU.
