www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
3. oktober 2023, kl. 13:12
Undervisningsteamet bag DTU-kurset 'Livscyklusvurdering af produkter og systemer' er blevet hædret for deres særlige indsats med DTU's undervisningspris af dekanerne Philip Binning og Lars D. Christoffersen.
Et hold af undervisere bag kurset 'Livscyklusvurdering af produkter og systemer' , der består af professor Peter Fantke, professor Michael Hauschild, professor Olivier Jolliet, lektor Alexis Laurent, lektor Stig Irving Olsen og seniorforsker Mikolaj Owsianiak, alle tilknyttet sektionen for Quantitative Sustainability Assessment (QSA) på DTU Sustain, er blevet hædret for deres særlige indsats med DTU's undervisningspris.
Kurset, der har være i DTU's kursusbase siden 1997, betegnes som toneangivende inden for undervisning i bæredygtighed over de sidste 25 år, og så nyder det aktuelt stigende popularitet og gennemslagskraft, fremhæves det.
Det hele startede i 1997 med blot 23 kandidatstuderende, og kurset følges i dag af 231 stuserende fra primært fem forskellige uddannelsesretninger på DTU.
”Kurset får generelt fremragende evalueringer fra de studerende og er et fantastisk eksempel på den høje undervisningskvalitet på DTU,” begrunder dekan for kandidatuddannelserne Philip Binning hædringen, ifølge DTU, og fortsætter:
”Dette kursus er også lykkedes med at udbrede læringen til et stort antal studerende uden at gå på kompromis med den høje kvalitet. Kurset fungerer i høj grad som rekrutteringskanal for senere specialer og ph.d.-studerende på DTU.”