Teknovation Logo




 

Digital bachelor lanceret på DTU

  • Power-to-X teknologier udvikles meget hurtigt, og allerede i dag arbejder et væld af virksomheder i hele Danmark med at lave grøn strøm om til grønne brændstoffer – i Esbjerg, Viborg, Ringkøbing-Skjern og mange andre steder. Behovet for dygtige, lokalt forankrede ingeniører bliver altså snart endnu større, fremhæver DTU. Studieleder på bachelor i Teknologi er Peter Stanley Jørgensen. Foto: Jeppe Willum Kejser/DTU.

15. juni 2023, kl. 15:48 

Studerende kan nu for første gang tage en bachelor på DTU uanset hvor i landet, man befinder sig, fremhæver universitetet.


På den nye 'digitale bachelor i Teknologi' er auditorier og gruppelokaler blevet skiftet ud med online undervisningsplatforme, så den studerende kan uddanne sig til ingeniør fra sit eget skrivebord.

Det fremhæver DTU, der ligeledes annoncerer, at det er en uddannelse med speciale i Power-to-X, som bliver den første rent digitale bachelor på universitetet. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Baggrund er, at der bliver brug for ingeniører i massevis, når den grønne strøm fra store nye havvindmølleparker i de kommende år skal omdannes til grønne brændstoffer og andre vigtige kemikalier.

Alene i den seneste politiske aftale om af havvind er der lagt op til at opføre mellem ni og 14 gigaWatts kapacitet - det er mindst en firedobling af de nuværende 2,3 gigaWatt.

Med den næsten 100 procent digitale Bachelor i Teknologi får endnu flere studerende muligheden for at uddanne sig til at beskæftige sig med den grønne omstilling

Uddannelsen giver både et solidt ingeniørfagligt fundament og en specialiseret viden om Power-to-X. Undervisningen foregår online i dagtimerne, og der er kun fysisk fremmøde til nogle eksamener, konstaters det.

Der er 30 pladser på uddannelsen, som har ansøgningsfrist den 5. juli, og studieleder på bachelor i Teknologi er Peter Stanley Jørgensen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik