Teknovation Logo






 

Casper Hansen ny formand i Odense Robotics

  • Technicon medstifter og administrerende direktør, 34-årige Casper Hansen, er tirsdag valgt som formand for Odense Robotics.

18. april 2023, kl. 16:12 

Odense Robotics, der som klynge er centrum for udvikling og anvendelse af innovativ robot-, automations- og droneteknologi, har tirsdag valgt Technicon-medstifter og -direktør Casper Hansen som formand.


"Der er et enormt vækstpotentiale og stigende efterspørgsel efter avancerede fleksible teknologiløsninger - både nationalt og internationalt. Danmark har et stærkt afsæt for at opnå en styrket position i de kommende år. Realiseringen fordrer et organisatorisk stærkt set up, og Odense Robotics spiller en afgørende rolle som den dynamo, der også fremadrettet styrker udviklingen og anvendelsen af innovativ dansk robot-, automations- og droneteknologi," vurderer 34-årige Casper Hansen om klyngen Odense Robotics, som han videre fremhæver har en afgørende rolle i at skabe en stærk, national industri, som understøtter øget produktivitet i danske virksomheder, påpeger Casper Hansen, som til daglig er administrerende direktør i Technicon A/S, der har hovedsæde i Hobro.

"Odense Robotics har været afgørende for, at Danmark i dag indtager en fremtrædende plads internationalt. Vi skal forsat skærpe de regionale styrkepositioner - for på den måde forstærker vi fundamentet for en stærk, national industri. Ikke alene for de mange og det stigende antal jobs og den vækst, det i sig selv skaber," siger Casper Hansen og fortsætter:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Et robotmiljø i verdensklasse har en positivt afsmittende effekt på hele den hjemlige industris produktivitet, omstillingsparathed og udviklingspotentiale. Derfor er hele den danske industris - både SMV'er og store industrivirksomheders - evne til at tage digitalisering og automation til sig afgørende for dansk velfærd."

Bestyrelse blev konstitueret i forlængelse af Odense Robotics' generalforsamling, der ligeledes fandt sted tirsdag og som næstformand valgtes Head of R&D Lars Bach, Universal Robots. Desuden består bestyrelsen af dekan Thomas Bak, Det Tekniske Fakultet for IT & Design, Aalborg Universitet, dekan Henrik Bindslev, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet, stadsdirektør Stefan Birkebjerg, Odense Kommune, Senior Vice President Jesper Bøhnke, Technology & Innovation hosTerma Group, CEO og grundlægger Mie Haraldsted, Aim Robotics, Head of Global Supply Chain Technology Martin Høgsbjerg, Danfoss Drives, direktør Anne-Lise Høg Lejre, Fødevarer & Produktion, Teknologisk Institut, koncerndirektør Marianne Thellersen, Innovation & Entrepreneurskab, Danmarks Tekniske Universitet, samt CEO og Co-founder Esben Østergaard, REInvest Robotics.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>