Teknovation Logo



 

Branchespillere søsætter samarbejde om energioptimering

  • Energioptimering og -konvertering er et varmt emne i erhvervslivet - og en mulighed for at opnå økonomiske såvel som CO2-besparelser, fremhæver Lemvigh-Müller, der aktuelt stiller skarpt på emnerne i et videnspartnerskab med en række producenter.

23. februar 2023, kl. 13:44 

Nøglen til grøn omstilling er viden, mener stål- og teknikgrossisten Lemvigh-Müller, som derfor er gået sammen med en række producenter i et videnspartnerskab, der nu kan hjælpe danske industrivirksomheder med energioptimering og -konvertering.


”Erhvervslivet har stort fokus på den grønne omstilling. Det mærker vi meget tydeligt som forretningspartner for mere end 20.000 danske virksomheder. Vi oplever samtidig, at mange efterspørger viden i forhold til at omsætte ambitionerne til praksis. Derfor er vi gået sammen med en række producenter i et videnspartnerskab, hvor vi blandt andet hjælper virksomheder med energioptimering og -konvertering, som har fået ekstra aktualitet i kølvandet på energikrisen,” lyder det fra Pernille Wichmann, der er Senior Sales Director hos Lemvigh-Müller med ansvar for virksomhedens kunder i industrien og den offentlige sektor.

Videnspartnerskabet bliver sparket i gang med en konference 2. marts. Her deltager Grundfos, ABB, Gemina Termix, Grohe, Signify, Fixnordic, Panasonic og Photomate sammen med sælgere, produktspecialister og bæredygtighedseksperter fra Lemvigh-Müller.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


De deltagende producenter dækker over et meget bredt sortiment af produkter og løsninger indenfor energi- og klimateknologi. Det betyder, at partnerskabet kan spille ind med en tilsvarende bred viden, fremhæver bæredygtighedschef Pernille Kjær, Lemvigh-Müller:

”Vi skal arbejde sammen og dele viden på tværs af værdikæden for at lykkes med den grønne omstilling. Med videnspartner-konceptet kan vi netop sikre, at alle dele af værdikæden har den viden, der skal til, og at Lemvigh-Müllers sælgere er klædt på til at tage dialogen med vores kunder specifikt om energirigtige løsninger, men også om bæredygtighed bredt set”, siger Pernille Kiær.

Der er store besparelser at hente med energioptimering og -konvertering, både i forhold til økonomi og CO2-reduktion. Ofte kan potentialet løftes yderligere med løsninger, hvor man kombinerer produkter fra forskellige producenter. Det fortæller Anders Christensen, Project Manager Market Development hos Lemvigh-Müller, og han siger:

”Det kræver massiv viden på tværs af producenter, teknologier og anvendelsesområder at kunne løfte det ekstra potentiale. Med det tværgående samarbejde sikrer vi, at al relevant viden kommer i spil i forhold til at skabe de mest optimale løsninger ude hos vores kunder. På den måde er det et partnerskab, hvor et plus et giver tre, fordi den helhedsorienterede tilgang sikrer et slutresultat med merværdi”.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik