Teknovation Logo






 

D:PLOY for hurtigere drift

  • OnRobots D:PLOY-platform kan reducere virksomhedernes implementering af industrielle robotter fra uger til en halv arbejdsdag, fremhæver Odense-virksomheden.

12. januar 2023, kl. 09:02 

OnRobot A/S introducerer med D:PLOY en platform, der kan automatisere implementeringen af industrielle robotter uden behov for programmering. Det reducerer tidsforbruget med op til 90 procent og giver flere virksomheder adgang til fordelene ved automatisering.


OnRobot lancerer i dag torsdag D:PLOY, som er en automatiseret platform til at bygge, køre, overvåge og genudrulle kollaborative robotløsninger. Ved at automatisere processen kan D:PLOY få en robotapplikation i drift på 4 timer frem for 40. Det hele foregår i nogle få enkle trin, uden behov for programmering, fremhæver CEO Enrico Krog Iversen, OnRobot:

"D:PLOY-platformen og dens evne til virkelig at demokratisere automatisering har været OnRobots mål fra begyndelsen, og vi har forberedt os i årevis," siger Enrico Krog Iversen, og fortsætter: 

"I dag tilbyder vi branchens bredeste udvalg af værktøj og applikationsløsninger til ethvert førende robotmærke - alt sammen baseret på vores "One System, Zero Complexity"-filosofi. Nu hvor byggeklodserne er på plads, kan vi endelig lancere den første version af D:PLOY, som vil være en markeds-enabler på tværs af branchen".

D:PLOY adresserer således en af branchens største udfordringer: Manglen på dygtige robotingeniører og integratorer, der kan hjælpe mindre og mere uerfarne producenter med at bryde igennem eksisterende barrierer for automatisering.

Platformen automatiserer mange af de manuelle trin, der er nødvendige i dag for at bygge og køre en applikation. D:PLOY opdager automatisk det meste af den installerede hardware og genererer robotbevægelsen baseret på de forhindringer og cellegrænser, der er defineret i arbejdsområdet. Programlogikken, signaludvekslingen, hændelseshåndteringen og robotbevægelsen oprettes automatisk for hele applikationen baseret på nogle få input, såsom emneattributter og plukpositiom.

D:PLOY giver mulighed for hurtigt at omstille applikationen til andre produkter eller emner. Den fleksibilitet er kritisk, når produktionskravene ændrer sig. Overvågning i realtid forbedrer produktiviteten og minimerer nedetid, fremhæver OnRobot.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik
 

www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>