
20. december 2022, kl. 13:29
Producenten af pladebearbejdningsmaskiner Trumpf har investeret i specialisten inden for automatiserede lagersystemer Stopa. Ønsket er at intensivere samarbejdet mellem virksomhederne med henblik på at udvikle Smart Factory-løsninger.
Takket være Stopas alsidige lagersystemdesign kan anlæg i dag skræddersyes til brugerne, så de løser en række udfordringer forbundet med moderne Smart Factory-produktionsmiljøer.
Det fremhæver tyske Trumpf i forbindelse med investeringen i ligeledes tyske Stopa, der indkluderer en strategisk samarbejdsaftale med Achern-firmaet.
Trumpf fremhæver endvidere, at partnerskaber og åbne standarder er nøglen til at udvikle og forbedre producentens Smart-Factory-løsninger.
Dette omfatter eksempelvis åbne grænseflader fra Umati og åbne lokaliseringsstandarder fra Omlox, samt virksomhedens eksisterende partnerskaber med blandt andre intralogistikspecialisten Jungheinrich, maskinefabrikanten ARKU, metalindustrisoftwarespecialisten Lantek og automationsvirksomheden med speciale i skræddersyet løsninger Starmatik.
For nylig valgte Trumpf at samle alle de forskellige aspekter af selskabets Smart Factory-sløsninger under én paraply med det mål at fremme yderligere vækst.
Trumpf-maskiner repræsenteres i Danmark af AVN Pladeteknik A/S.
