Teknovation Logo



 

Klee overgår egne forventninger

  • Brd. Klee er kommet lidt bedre igennem 2021/2022-regnskabsåret end oprindeligt udmeldt.

16. december 2022, kl. 09:48 

2021/2022-regnskabsåret hos Brd. Klee A/S er afsluttet pr. 30. december, og bestyrelse og direktion har medio december behandlet og godkendt årsrapporten, der indstilles til generalforsamlingens godkendelse. 


Årsrapporten for regnskabsåret 1. oktober 2021 til 30. september 2022 for Brd. Klee A/S er offentliggjort, ligesom bestyrelse og direktion medio december har behandlet og godkendt årsrapporten, der indstilles til generalforsamlingens godkendelse, når denne holdes 19. januar 2023.

Koncernen realiserede i regnskabsåret en nettoomsætning på 229,3 millioner kroner mod 191,75 millioner i 2020/20/21, mens koncernen opnåede et overskud for året på 16,644 millioner mod et overskud på 15,86 millioner i året forud.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Årets resultat er højere end udmeldt ved sidste periodemeddelelse, årsagen hertil er højere aktivitet, mens koncernen ikke direkte er påvirket af krigen i Ukraine. I regnskabsperioden har koncernen også erhvervet 51 procent af kapitalandelene i Ølgod Elektro A/S. Koncernregnskabet indeholder således balancetal vedrørende den erhvervede virksomhed, ligesom også resultatet af denne indgår i totalindkomstopgørelsen fra erhvervelsestidspunktet.

Når det gælder det aktuelle regnskabsår, så har Klee forventninger om et resultat før skat på mellem 18 og 22 millioner. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik