www.teknovation.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger og statistik. Se vores cookies-politik >>
14. december 2022, kl. 07:16
Pr. december er Allan Nelbom ansat som administrerende direktør for GPA Flowsystem. Han kommer fra en stilling som afdelingsdirektør hos Hans Buch A/S, hvor han har været i 12 år.
Allan Nelbom er nu administrerende direktør for GPA Flowsystem i Glostrup
Allan Nelbom kommer fra en stilling som afdelingsdirektør hos Hans Buch, hvor han har været i 12 år. Tidligere erfaring tæller 26 år i branchekendskab hos Fritz Schur Teknik, Festo og J. Klitsø, samt formand for brancheforeningen for Industriel Teknik, Værktøj & Automation, BITVA, og bestyrelsespost i Dansk Erhverv i 6 år.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Hos GPA Flowsystem er man inde i en rivende udvikling og med tilgangen af Allan Nelbom forventer selskabet, at denne positive udviklingen fortsætter.
”Jeg kommer til at starte i en velrenommeret virksomhed som GPA Flowsystem, der har produkter og leverandører på den højeste hylde, som for mig er en spændende mulighed, jeg gerne ville være med til at udvikle videre på. Jeg ser speciel frem til at møde vores kunder og sætte skub på vores digitalisering og bygge videre på vores bæredygtigheds profil, som står mig meget nær," siger Allan Nelbom.