Teknovation Logo






 

Bedste kvartal til dato for Prima Industrie

  • Ved det moderne hovedkvarter uden for Torino, der også rummer Primas Tech Center, glæder direktionen sig over det flotte tredje kvartal, der er alle tiders bedste for koncernen.

14. november 2022, kl. 17:44 

Prima Industrie S.p.A. meddeler, at man i årets tredje kvartal på koncernniveau har haft det hidtil bedste kvartal, både når det gælder afsætning, og når det gælder ordrebeholdning.


Prima Industrie står i dag på tre ben. Prima Power inden for avanceret pladebearbejdning, Prima Additive inden for 3D-metalprint samt Prima Industries øvrige elektronikaktiviteter. Og både de to førstnævnte, og den samlede koncern, har aktuelt haft det bedste kvartal nogensinde. Således har tredje kvartal både sat omsætnings- og ordreindgangsrekorder.

Ordreporteføljen er vækstet med 52 procent til 285,2 millioner euro, cirka 2,12 milliarder kroner ved årets tredje kvartals udgang pr. 30. september. Det sker ovenpå en kvartalsomsætning, der er steget med 16,2 procent til en værdi af cirka 2,43 milliarder kroner, oplyser Prima Industrie. 

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


EBITDA er også vokset til godt 203 millioner kroner for kvartalet, hvilket er en fremgang på 8,4 procent, mens EBIT er vækstet 4,5 procent til 110,1 millioner kroner. 

Det skal understreges, at tredje kvartal ikke omfatter aktiviteterne på oktober måneds EuroBLECH 2022 i Hannover, som også ventes at have slået hidtidige rekorder, understreger Prima Industrie-direktionen.

I Danmark er Prima Power direkte repræsenteret med eget salgs- og serviceselskab inden for pladebearbejdning, mens salget af Prima Additive varetages af Sandstrøm & Petersen, der tirsdag til fredag også vil være at finde på Prima Additives stand på Formnext 2022 i Frankfart.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik