Teknovation Logo



 

SKF vil reducere materialeforbrug med 80 procent

  • Hidtil har parterne hovedsageligt samarbejdet om applikationer til brugere inden for industrier som rumfart og motorsport.

25. marts 2022, kl. 17:08 

Gennem et samarbejde med den svenske AM-specialist VBN Components ønsker SKF nu at reducere materialeforbruget med 80 til 90 procent i udvalgte applikationer med store lejer.


SKF og ligeledes svenske VBN Components har arbejdet sammen i flere år inden for additiv fremstilling af hårde og meget slidstærke stålkomponenter med henblik på at opnå væsentligt forbedrede udmattelsesegenskaber.

Som et næste skridt er et fælles projekt nu planlagt, der skal undersøge anvendelsen af VBN's AM-teknologi ved fremstillingen af store lejer.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Ved applikationer med større lejer har lettere komponenter potentiale til at forbedre ydeevnen under krævende forhold og muliggøre yderligere vægtoptimering af maskinkonstruktionerne, de indgår.

Nærmere bestemt tror parterne på, at AM-komponenter i det meget hårde Vebenite-materiale, kan resultere i en reduktion af materialeforbruget med helt op til 80 til 90 procent i visse applikationer.

Aktuelle projekter har, fremhæves det, desuden oplevet levetidsforbedringer på komponenterne med mere end en faktor ti, hvilket har resulteret i et markant reduceret CO2-fodaftryk.

Ikke mindst har SKF oplevet en væsentlig reduktion i rulletræthed på grund af overfladens renhed, hårdhed og fine mikrostruktur, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik