Teknovation Logo



 

Success med 3D-printede ubåde

  • Ecosub Robotics ser et enormt potentiale for de små 3D-printede robotundervandsfartøjer.

28. februar 2022, kl. 13:38 

Ecosub Robotics, der er baseret i Southampton i det sydlige England, anvender nu 3D-printede komponenter til at bygge firmaets ubådsrobotter.


Arrangørerne af verdens fremmeste 3D-printmesse Formnext i Frankfurt, Mesago Messe Frankfurt, fremhæver aktuelt Ecosub Robotics.

De fremstiller nemlig en lang række plastemner med 3D-printteknologierne SLS og MJF, der anvender henholdsvis lasere og temiske varmekilder til at sammenføje plastmaterialet.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


De pågældende komponenter skal fungere i saltvand, i meget lave temperaturer og under ekstremt tryk omkring 2.500 m under havoverfladen, mens de samtidig skal forbliver vandtætte og intakte.

Ifølge Chief Robotics Engineer Marine Robotics Systems hos Ecosub Robotics, så foretrækkes de 3D-printede komponenter frem for sprøjtestøbte, da teknologien er mere alsidig, og designfriheden giver mulighed for at innovere på store komponenter.

Dertil er volumenkravene lave med måske 10 emner om måneden, så sprøjtestøbning er ikke økonomisk.

Virksomheden anvender SLS såvel som MJF 3D-printteknologi, da teknologierne passer til forskellige anvendelsesområder.

De udvendige komponenter på ubådene skal være gule af hensyn til synlighed.

Derfor anvendes SLS-print til dette, da teknologien producerer hvidere emner end MJF, hvilket gør tilføjelsen af en farvetoverflade meget mere 'bestemt og slående'.

MJF-emnerne er mere grå i farven, hvorfor de anvendes inden i båden, da de typisk er billigere.

Alt i alt har virksomheden identificeret fordele og ulemper ved begge teknologier og har til hensigt at fortsætte med at udvurdere dem.

Overordnet er firmaet dog mere end tilfreds med resultaterne af begge processer:

"På grund af de barske miljøer, som nogle af vores køretøjer bruges i, er holdbarheden af det valgte materiale af største vigtighed. Og vi er imponerede over emnerne fra begge processer, da de har bevist, at kan modstå intens kulde, højt tryk og saltvandets ætsende natur ved at består strænge vandtæthedstest," konstaterer Jeremy Sitbon, ifølge Mesago Messe Frankfurt. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik