Teknovation Logo






 

Live-demoer hos Tool Denmark

  • Effektiv pladebearbejdning med de seneste stanse- og kantpresseløsninger er omdrejningspunktet for både teori og praksis ved de løbende aktiviteter hos Tool Denmark.

24. januar 2022, kl. 07:52 

Hver måned inviteres der til live-demonstrationer ved Tool Denmark A/S, Odense. Næste gang er 10. og 11. februar.


Salgschef Claus Hansen, og det øvrige Tool Denmark-team, inviterer løbende til live-demonstrationer i Tool Denmarks showroom- og undervisningsfaciliteter.

Hver måned indbydes fremadrettet til live-demonstrationer, hvor virksomheden vil vise forskellige muligheder og løsninger inden for blandt andet stanse – og kantpresseværktøj i både teori og praksis.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Samtidig demonstreres i praksis hvordan en robot kan bruges i produktionen, med løsningerne monteret i test-kantpressen, der er automatiseret med en RoboBend-robot, med nem og smart programmering, understreger Claus Hansen.

Med Tool Denmarks specielle værktøjsløsninger kan brugere derfor nu foretage flere buk i samme operation og få flere emner igennem maskinen - og med tilvalg af robotløsningen er det også med til at minimere repetitivt arbejde for operatører, understreges det.

Claus Hansen oplyser, at med en individuelt tilpasset værktøjsløsning bliver bearbejdning af emner tre gang hurtigere og resultatet mere præcist.

Det og meget mere vil være omdrejningspunktet ved de kommende live-demonstrationer, den 10. og 11. februar og igen den 3. og 4. marts, opfordrer Claus Hansen, som interesserede kan henvende sig til på e-mailen ch@tooldenmark.dk.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik