Teknovation Logo



 

Mouldshop repræsenterer nu Haitian og Zhafir

  • Mouldshop har allerede en underskrevet aftale om levering af en Haitian-sprøjtestøbemaskinemed en kunde i det østjyske, der ventes på plads inden sommerferien.

22. april 2021, kl. 08:34 

Mouldshop A/S' årelange partnerskab med svenske Plamako AB har nu udviklet sig til et formelt samarbejde om salg og servicering af sprøjtestøbemaskiner fra kinesiske Haitian og Zhafir på det danske marked.


Mouldshop meddeler, at virksomheden nu også sælger sprøjtestøbemaskiner fra Haitian og Zhafir på det danske marked. Det sker gennem et samarbejde med svenske Plamako om salg og service i Danmark, og supplerer det danske selskabs introduktion af maskiner i efteråret 2020 fra tyske Dr. Boy.

"Det er måske ikke alle i plastbranchen, der har praktisk kendskab til Haitian- og Zhafir-maskinerne, men der er ingen tvivl om, at det er en markant spiller, der kommer på markedet her. Mars-modellen fra Haitian er verdens mest solgte sprøjtestøbemaskine med mere end 300.000 maskiner på verdensplan. Ud fra vores indledende dialog med forskellige kundetyper, har vi store forhåbninger om det potentiale, der ligger i matchet mellem Haitian, Zhafir og det danske marked," beretter Jesper Thorne fra Mouldshop.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Den første salgskontrakt, indåget på en 280 tons Haitian Mars III, er allerede underskrevet og maskinen leveres til en kunde i det østjyske inden sommerferien.

Samarbejdet med Plamako omfatter iøvrigt også robotter og automationsløsninger fra franske Sepro, som har robotter siddende på mere end 40.000 sprøjtestøbemaskiner verden over:

"Vi ser, at kunderne sætter pris på at kunne købe en komplet celle med støbemaskine, automation og periferiudstyr. Set i det perspektiv er der ikke mange grunde til, at kunderne ikke bør rette lidt opmærksomhed i vores retning, når der skal tænkes i nye projekter i produktionen," mener Jesper Thorne.

Han oplyser, at samarbejdet også omfatter, at Mouldshop i opstarten kan gøre brug af det svenske servicecenter ved både installation og serviceeftersyn:

"Over de seneste par år er der solgt en række maskiner fra Plamako til danske kunder, og vi har selvfølgelig været opmærksomme på, hvordan service og eftersalg vurderes af disse kunder. Vi hører kun tilfredshed med den tekniske service, der stilles til rådighed fra Sverige – både hvad angår reaktionstid og vilkår, siger Jesper Thorne.
Blandt de solgte maskiner i Danmark er Nordeuropas største sprøjtestøbemaskiner hos Idé-Pro med en lukkekraft på intet mindre end 4.000 tons. Dog kan man også vælge en lidt mindre model, da udvalget fra Haitian og Zhafir starter helt nede i 40 tons lukkekraft.

I det daglige vil det være Mouldshops Mikael Morgenstjerne, der skal varetage tilbud og salg af støbemaskiner og automation i Danmark. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 



 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik