
16. december 2019, kl. 13:04
EuroTech Alliancens universiteter skal være med til at bane vejen for en klimaneutral fremtid for EU baseret på udvikling af nye teknologier, fremhæver DTU.
Den nye EU-kommission offentliggjorde tidligere på måneden ambitiøse mål på klimaområdet, der skal gøre EU CO2-neutralt inden udgangen af 2050.
Dette mål kræve nye teknologiske løsninger og derfor mwlder EuroTech Alliancens universiteter herunder DTU ud, at de vil accelerer aktiviteter, som skal bane vejen for en klimaneutral fremtid.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Ved en konference i Bruxelles kunne EuroTech Alliancens formand, rektor for Münchens tekniske universitet, Thomas F. Hofmann, ifølge DTU, fortælle, at alliancen har fokus på netop den samfundsmæssige opgave, de førende europæiske universiteter skal løse:
”EuroTech-universiteterne har en unik position i forhold til at understøtte kommissionens mål om en klimaneutral fremtid. For os er teknologi ikke et mål i sig selv. Vores stræben efter at udvikle nye teknologiske løsninger, der skal beskytte vores moder natur, tager udgangspunkt i mennesker og er baseret på ansvarlighed og tillid,” sagde Thomas F. Hoffmann.
Herudover deltog blandt andre Fabrizia Benini, medlem af Europa-kommissionen, Niklas Nienaß, medlem af Europa-Parlamentet, Polyteknisk Forenings næstformand Andreas Goll Rossau samt repræsentanter fra industrien ved konferencen.
EuroTech Alliancen har netop defineret sine nye fokusområder for det fremtidige samarbejde. Blandt fokusområderne er ’et bæredygtigt samfund’, hvor universiteterne vil koncentrere sig om f.eks. det polare klima, integrerede energisystemer og CO2-reduktion, påpeger DTU.
Ud over DTU består alliancen af Ecole Polytechnique Fédérale de Lausanne (EPFL), Ecole Polytechnique (l’X), Technion Israel Institut of Technology, Eindhoven University of Technology (TU/e) og Technical University of Munich (TUM).
