Teknovation Logo






 

Sådan sikres tidlig varsling af fejl

  • Programmet er således målrettet branchefolk, der arbejder med vedligehold af større konstruktioner, design af større konstruktioner, projektering, beregning eller asset management, påpeges det.

30. august 2019, kl. 07:28 

Condition Monitoring Specialist hos SKF Danmark A/S, Stig Z. Jønsson, er blandt oplægsholderne ved temadag om overvågning af materialetilstand i store konstruktioner 8. oktober på DTU i Lyngby, fremhæver arrangøren ATV-Semapp.


Ved ATV-Semapp-temadagen 'Overvågning af materialetilstand i store konstruktioner' vil en række eksperter fra den danske industri give deres besyv med om erfaringer og de seneste trend på området.

Eksempelvis fortæller Condition Monitoring Specialist hos SKF Danmark A/S, Stig Z. Jønsson, om mulighederne for at få tidlig varsling af fejl på udstyr, så planlægning af udskiftning af komponenter kan foretages uden følgeskader, fremhæver arrangørene.

Med mere end 30 års erfaring inden for lyd- og vibrationsmålinger fra rådgivnings- og fremstillingsvirksomheder, er SKF-specialisten en stor kapacitet på området, og vil blandt andet præsentere nye signalbehandlingsmetoder, der giver mulighed for at detektere og udbedre skader på et tidligere tidspunkt i specielt større roterende emner/lejer.

Alt i alt byder dagen på en række indlæg omhandlende, hvordan virksomheder ved hjælp af sensorteknologi og data kan sikre drift af og optimere omkostningerne til vedligehold af større konstruktioner, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 




 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.


Persondata- og cookiepolitik